Mere tvang og fattigdom. Det er den røde tråd i den finanslov, regeringen og Dansk Folkeparti netop har vedtaget.

Flygtninge på såkaldt tålt ophold skal eksempelvis placeres på en øde ø – nærmere betegnet øen Lindholm. Det er vedtaget af de samme politikere, som har besøgt en australsk flygtninge-ø, hvor 30 procent af de internerede har forsøgt selvmord. Heraf børn på ned til ni år.

Finansloven viser, at det ikke er flygtninge eller indvandrere, der stjæler vores velfærd. Det er regeringen og dens bagmænd i erhvervslivets top.

Endnu engang afprøver regeringen og DF grænsen for, hvor dårligt man kan behandle mennesker og slippe afsted med det. For når man kan sende folk ud på en øde ø, hvad bliver så det næste?

Det samme kan siges om ændringen af integrationsydelsen, der sænkes med 2.000 kroner for en enlig forsørger og i samme ombæring ændrer navn til hjemsendelsesydelse. Charmerende og helt i stil med DF’s såkaldte paradigmeskifte, der er blevet slugt råt af både regeringspartierne og Socialdemokratiet.

Antallet af fattige børn steg med 12.000 i 2017. Altså 1.000 nye fattige børn hver måned. Socialrådgiverne råber vagt i gevær over familier, der ikke har råd til medicin, og mødre, der må prostituere sig for at få råd til børnenes vintertøj. Det er Danmark anno 2018.

Antallet af fattige vil sætte nye rekorder med den nye finanslov, der samtidig fastholder kontanthjælpsloftet og de faste, årlige nedskæringer af velfærden i kommunerne.

Både hjemsendelsesydelse og kontanthjælpsloft handler om tvang gennem fattigdom: De syge og svage arbejdsløse skal tvinges til at tage arbejde på uværdige og underbetalte vilkår for at overleve – og flygtningene skal tvinges til at rejse "hjem", hvilket i nogle tilfælde vil betyde, at de netop ikke overlever.

Samtidig giver finansloven afgiftslettelser for en halv milliard til erhvervslivet og lavere afgifter på luksusyachter, øl og sodavand. Så er prioriteringen ligesom på plads.

Finansloven viser, at det ikke er flygtninge eller indvandrere, der stjæler vores velfærd. Det er regeringen og dens bagmænd i erhvervslivets top. Det er dem, vi burde sende ud på en øde ø.