30 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

På vej tilbage til fortidens handicapsyn

SENESTE LEDERE

ons. 27. maj - 2020
fre. 15. maj - 2020
tor. 14. maj - 2020
ons. 13. maj - 2020

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 19. december, 2019, 10:40:43

På vej tilbage til fortidens handicapsyn

Det vakte berettiget opsigt, da Altinget i sidste uge afslørede, at mindst 19 kommuner har benyttet konsulentfirmaer til at finde besparelser på handicapområdet. I mange tilfælde har aflønningen af firmaerne været betinget af, om de har kunnet sikre besparelser til kommunen.

Mennesker med handicap betragtes i stigende grad som værdiløse og som en ren udgift.

For eksempel har Silkeborg Kommune aftalt med konsulentfirmaet Brorson Consult, at deres betaling er et engangsbeløb på 15 procent af den besparelse, der årligt opnås ved firmaets gennemgang af 295 sager omkring mennesker med handicap. Dertil kommer moms og kørsel.

Socialminister Astrid Krag kalder det for bekymrende, at kommunerne bruger så aggressive og grove metoder. Hun vil nu få Ankestyrelsen til at tage stilling til, om det er lovligt.

Men uanset om det er lovligt eller ej, er det umenneskeligt og totalt uacceptabelt.

Som Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne, udtrykker det: Man behandler udsatte og skrøbelige mennesker, som om der var tale om storindkøb af rengøringsmidler.

Brugen af konsulenter til at skære ned på handicapområdet er et foreløbigt lavpunkt i den nedadgående spiral, som området har været udsat for i en meget lang årrække. 

I takt med at Danmark de sidste årtier har rettet ind efter EU's krav om at føre en nyliberalistisk økonomisk politik med konstante nedskæringer på den offentlige sektor, har handicapområdet stået voldsomt for skud.

Det nytter ikke noget bare at skyde skylden på kommunerne, der er blevet lagt i et økonomisk jerngreb med konstante krav om nedskæringer og effektiviseringer.

Over hele landet er der blevet skåret massivt i hjælpen og støtten til den enkelte handicappede.

Fra at prioritere små boenheder, som virker mere hjemlige, er kommunerne begyndt at bygge større institutioner, der bedre betaler sig økonomisk.

Mange kommuner nægter borgere med handicap retten til et specialiseret tilbud, der modsvarer deres handicap, og benytter i stedet et billigere og dårligere tilbud. 

Udviklingen på velfærdsområdet, hvor alt underlægges et økonomisyn, har haft voldsom betydning for menneskesynet. Mennesker med handicap betragtes i stigende grad som værdiløse og en ren udgift.

Hvis ikke der tages et effektivt opgør med hele den nyliberalistiske tankegang, er vi på vej til tidligere tiders handicappolitik, hvor mennesker med alvorlige handicap levede deres liv på kæmpestore institutioner uden mulighed for udvikling og aktivitet, mens andre mere velfungerende blev overladt til familiens formåen.

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...