Så kom raceteori og opfordring til folkemord på dagsordenen i en dansk valgkamp.

Ikke ud af ingenting, men efter en årelang udvikling med stadigt mere udbredt accept af umenneskeliggørelse – i ord og handling.

Fascismen gror ikke frem over en nat. Den fodres af armod og umenneskelige forhold.

Fænomenet Paludan er ikke opstået ud af det blå, men er en midlertidig kulmination af års offentlig eftergivenhed overfor fremmedhad og islamofobi. Og det uhyggeligste ved hr. Paludan er næsten ikke engang hans opfordringer til folkemord eller hans raceteoretiske udgydelser, men det faktum, at han får valgkampens øvrige skingre hadprædikanter til at fremstå moderate.

Selvom det er nemt at finde sig selv grinende af den ene mere virkelighedsfjerne påstand efter den anden fra "danernes lys", er det vigtigt at stoppe op og lugte den frygt og det had, som Stram Kurs' forbryderiske menneskesyn skaber.

Historien har lært os, at vi aldrig må vende det døve øre til fascister og racister. Og der er i den grad brug for, at kampen tages op mod ikke bare Stram Kurs, men den frygt og det had som pustes til af et bredt udsnit af de opstillede partier til folketingsvalget.

Fascismen gror ikke frem over en nat. Den fodres af armod og umenneskelige forhold. Frygt er dens muld og usikkerhed for morgendagen dens gødning.

Fordi det ikke kan siges meget klarere, vil jeg overlade det til Nordahl Grieg at forklare, hvordan fascismen bedst bekæmpes på den lange bane:

Da synker våpnene
maktesløs ned!
Skaper vi menneskeverd,
skaper vi fred.
Den som med høyre arm
bærer en byrde,
dyr og umistelig,
kan ikke myrde.

Det er på tide, at alle gode kræfter siger fra overfor umenneskeliggørelsen og kræver forandring – kræver en helt anden politisk ramme, som sætter menneskeværd før profit.

En sådan forandring kommer ikke alene gennem et ændret flertal på Christiansborg. Reelle forandringer kræver organisering og kamp ude i virkeligheden. Og skal det lykkes at vende skuden, inden skibet forliser, er det helt afgørende, at fagbevægelsen stiller sig i spidsen for kravet om et menneskeværdigt samfund – med lige ret for alle.

Heller ikke det sker af sig selv, men kræver, at medlemmerne i fagbevægelsen – dig og mig – tager ansvaret på sig og presser på for en mere aktiv linje.

Nogle få lokale fagforeninger viser allerede vejen, men der er plads til mange flere! Sammen kan vi sætte en helt ny kurs for det gode skib Danmark, men det kræver først og fremmest, at vi handler.