Der var ingen forsøg på russisk indblanding i hverken det danske folketingsvalg eller i valget til EU-parlamentet. Det står nu klart, efter at begge valg er overstået.

Forsvaret har ikke fundet et eneste eksempel på russisk påvirkning af valget i Danmark, bekræftede Claus Hjort Frederiksen, lige før han blev afgående forsvarsminister.

Og på EU-plan er det mediekontoret East StratCom Task Force, hvis formål er at overvåge "russisk misinformation", som konkluderer, at russerne ikke har forsøgt at påvirke valget. Det samme gør en forsker i misinformation på Malmö Universitet.

I dag kan vi se tilbage på flere års koldkrigsretorik mod Rusland og overveje, hvad det egentlig er, vi har været udsat for.

Det har ellers ikke skortet på advarsler fra både regeringen og Claus Hjort Frederiksen.

"Det er ærligt talt rystende at se, hvordan Rusland i stigende grad udbreder falske nyheder. Det er kampagner, der bevidst prøver at undergrave vores samfund og tilliden til vores systemer", lød det fra ministeren i marts 2018.

Og i september sidste år søsatte regeringen en handlingsplan mod udenlandske påvirkningsoperationer. Ved pressemødet stod tre ministre skulder ved skulder og erklærede, at det handler om at "forsvare vores frihed og demokrati" og bekæmpe truslen "mod vores frie demokrati med håndfaste midler".

Handlingsplanen bestod af 11 punkter, og et af dem var at invitere repræsentanter for medierne til en "dialog" om at imødegå udenlandske forsøg på at påvirke det kommende folketingsvalg.

Det førte til, at Arbejderen gennem foreningen "Danske Medier" for første gang i avisens historie blev inviteret til et møde med politiets og forsvarets efterretningstjenester. Her blev vi briefet af henholdsvis PET-chefen og FE-chefen om, hvordan de vurderer Rusland og truslen mod Danmark. Og selv om de konkrete eksempler var få, understregede de gang på gang, at truslen mod Danmark var og er alvorlig.

I dag kan vi se tilbage på flere års koldkrigsretorik mod Rusland og overveje, hvad det egentlig er, vi har været udsat for.

Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, påpeger i Berlingske, at "regeringen har nok følt et behov for at øge forsvarsbudgettet, og det har russerne så fået skylden for..."

Den lader vi stå lidt.

Men den russiske trussel er også blevet brugt til at vedtage den såkaldte påvirkningslov, som gør det strafbart at dele informationer, der eksempelvis skal "påvirke den almene opfattelse af NATO-samarbejdet negativt", hvis den danske anklagemyndighed kan bevise, at det er sket i samarbejde med en udenlandsk efterretningstjeneste. Flere har advaret om, at loven er en indskrænkning i ytringsfriheden...

I historien er det set før, at fjendebilleder tjener et helt andet formål, end det som siges højt.