Over sommeren er en diskussion om tilbagetrækning og arbejdsmiljø brudt ud mellem forbundstoppen i 3F og Enhedslisten.

Diskussionen startede, da 3F’s forbundsformand Per Christensen sammen med forbundets arbejdsmiljøpolitiske chef Ulla Sørensen i en kronik i Jyllands-Posten slog fast: “Differentieret pensionsalder er ikke løsningen på fremtidens udfordringer”.

Det vigtige her og nu må være at samle arbejderklassen til kamp for retten til et godt liv.

Kronikken er en kritik af et reformforslag fra Enhedslisten, “Godt seniorliv til alle”. Her foreslår partiet blandt andet en ret til at trække sig tilbage på dagpenge efter 40 år på arbejdsmarkedet og 35 års medlemskab af en A-kasse.

Men ifølge kronikken frygter 3F, at forslaget “vil modvirke en stadig stræben efter et bedre arbejdsmiljø”. Og i øvrigt fratage mennesker “retten til at være en del af det fællesskab, som udspiller sig på en arbejdsplads”.

Med kronikken taler de to 3F-topfolk sig væk fra Enhedslisten og puster modsætninger op, som så vidt vides reelt ikke eksisterer. Det klæder ikke 3F – der som faglig organisation burde være en samlende kraft i arbejderbevægelsen – at Per Christensen og Ulla Sørensen maler Enhedslistens forslag op til nærmest at være et carte blanche for arbejdsgiverne til at skide højt og flot på arbejdsmiljøet.

Det vigtige her og nu må være at samle arbejderklassen til kamp for retten til et godt liv – også efter tiden på arbejdsmarkedet.

Hver femte 3F’er forlader i dag arbejdsmarkedet, inden de er fyldt 60 år, på grund af nedslidning eller al for tidlig død. Et skammeligt faktum som tvinger os til at stå sammen i kampen for retten til at sige stop efter et langt arbejdsliv. For retten til at trække sig tilbage i værdighed og bruge tid på alt det, som i mange år måtte vige for lønarbejdet.

Men også til at stå sammen i kampen for et arbejdsmarked hvor man har lyst til at blive længe, fordi kroppen kan holde til arbejdet, og fordi opgaverne og kollegerne er uundværlige.