05 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Social dumping og EU-mindsteløn truer fortsat

SENESTE LEDERE

man. 17. aug - 2020
fre. 14. aug - 2020
ons. 12. aug - 2020
man. 10. aug - 2020
tor. 30. jul - 2020

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Tirsdag, 16. marts, 2021, 14:00:00

Social dumping og EU-mindsteløn truer fortsat

Det er ikke, fordi EU-udviklingen har trukket de store overskrifter det sidste års tid, hvor al politisk fokus har været på coronapandemien. 

Vi har gang på gang set EU-domstolen dømme i den slags sager, hvor den frie bevægelighed er blevet sat over alt andet, og arbejderrettigheder er blevet undermineret.

Men ikke desto mindre sker der ting og sager i EU, som kan få store konsekvenser også i Danmark.

Et af de bemærkelsesværdige forhold er, at syv syd- og østeuropæiske EU-lande nu har rejst 15 sager ved EU-domstolen for at få dele af den såkaldte vejpakke annulleret.

Vejpakken blev endelig vedtaget i juli sidste år efter tre års forhandlinger og tovtrækkeri. Den forbedrer på en række områder forholdene for lastbilchauffører, som ofte har levet en kummerlig tilværelse på de europæiske veje. Men knap var blækket tørt på aftalens underskrifter, før de syv lande gik i gang med at rejse sager ved EU-domstolen.

Det siger meget om EU-systemet, at de syv lande kan gøre det. I EU er en aftale ikke en aftale, men kan altid indbringes for EU-domstolen til fortolkning. EU-domstolen er nemlig en aktivistisk domstol, som vurderer de aftaler, som landene indgår, ud fra de overordnede målsætninger for EU-samarbejdet.

I sagen om vejpakken mener de syv lande, at visse elementer af pakken er i strid med retten til fri bevægelighed i EU for varer, arbejdskraft, tjenesteydelser og kapital.

De syv lande angriber især tre punkter: For det første pakkens krav om at udenlandske chauffører skal have løn efter vilkårene i de lande, de arbejder i, at lastbiler skal vende hjem hver 8. uge, og at udenlandske lastbiler skal holde sig ude af Danmark i fire dage, når de har kørt tre cabotageture i Danmark.

Alle disse regler er kommet efter en stribe af sager, hvor vi har set udenlandske chauffører køre rundt i Danmark for en sulteløn, mens de bor på rastepladser i månedsvis. Vi har også set danske firmaer oprette postkasseselskaber i andre lande, hvor chauffører er blevet ansat udelukkende til at køre i Danmark.

Og ja, vejpakkens regler bremser den uhæmmede frie bevægelighed, hvor alt er tilladt. Vejpakken angriber den forretningsmodel, der hviler på social dumping og unfair konkurrence, som i virkeligheden er hele kernen i den frie bevægelighed. Derfor bliver det også neglebidende spændende at se, hvad EU-domstolen dømmer.

Sporene skræmmer desværre. Vi har gang på gang set EU-domstolen dømme i den slags sager, hvor den frie bevægelighed er blevet sat over alt andet, og arbejderrettigheder er blevet undermineret.

Samtidig er slaget om vejpakken en forløber for, hvad vi også kan komme til at se i sagen om EU's mindsteløn. I det nuværende forslag til EU-direktiv er Danmark nemlig undtaget fra at fastlægge en mindsteløn, da vi har et aftalebaseret overenskomstsystem. Men som både arbejdsgivere og fagbevægelse har fremhævet, kan EU-domstolen til enhver tid underløbe dette direktiv, så Danmark også bliver pålagt at indføre en lovbestemt mindsteløn.

>> LÆS OGSÅ: EU's direktiv om en mindsteløn – til gavn for hvem?

Den danske regering frygter med rette både angrebene på vejpakken og et direktiv om EU-mindsteløn og opruster på begge dele. Det samme bør de aktive kræfter i fagbevægelsen gøre. Der er al mulig grund til at sove med støvlerne på.

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...