Det politiske spil om pensionsalderen spidser til.

Det ser ud til, at regeringen vil gennemføre en aftale, der kan fungere som et plaster på såret for dem, der har været længe på arbejdsmarkedet - men samtidig fortsætte med at hæve pensionsalderen løbende.

Med kritikken af italienernes pensionsalder bevæger FH-formanden sig ud af et spor, der hverken hjælper danske eller italienske arbejdere.

Det stiller store krav til fagbevægelsen, hvor aktive kræfter med kampagnen Stop68 siger tydeligt fra over for en fortsat stigning af verdens højeste pensionsalder.

Samtidig diskuterer EU betingelser for hjælpepakker til de kriseramte sydeuropæiske lande. Og hvad har det så med hinanden at gøre? Jo, hjælpepakkerne kan blandt andet bruges til at tvinge landene til at banke pensionsalderen i vejret og dermed sætte pres på lønningerne.

Det var den slags metoder, der blev brugt under den seneste store krise, finanskrisen.

Midt i sommerferien meldte FH’s formand, Lizette Risgaard sig på banen i Jyllands-Posten. Hun mener ikke, det hænger sammen, at danskerne skal arbejde, til de er 70 "for at sende penge til nogle, der kan stoppe, når de er 60 år" - med adresse til italienerne.

"Vi skal hjælpe hinanden, så vi får et stærkt Europa, men ikke med gavepakker. Det kan ikke nytte noget, at vi ukritisk støtter andre lande uden at stille krav om, at de gennemfører de reformer, som er nødvendige, og at de undlader at give skattelettelser,"sagde Lizette Risgaard.

Pointen med skattelettelser giver mening, men med kritikken af italienernes pensionsalder bevæger FH-formanden sig ud af et spor, der hverken hjælper danske eller italienske arbejdere.

EU står på spring for "gennemføre nødvendige reformer," der igen kan forarme arbejderne på bekostning af private selskaber. Kommissionen har arbejdet benhårdt - og med succes - for en højere pensionsalder i Danmark og resten af EU. Det er ikke fagbevægelsens opgave at støtte den indsats og overtage liberalistiske økonomers tankegods om de dovne italienere / grækere / franskmænd (fortsæt selv listen).

Italienerne og danskerne fører hver deres kamp for en værdig pensionalder og skal være solidariske med hinanden - ikke med arbejdsgivernes behov for udbud af arbejdskraft, der kan trykke lønnen ned.

På samme måde skal fagbevægelsen og andre aktive kræfter ikke lade sig spise af med en lappeløsning, når det engang "bliver Arnes tur." Den almindelige pensionsalder skal ikke stige, og det krav skal man holde fast i, uanset hvem der sidder i regering.