Det er sagt før fra denne lederplads og vil utvivlsomt blive gentaget: Klimakrisen kan ikke løses inden for rammerne af det kapitalistiske system, hvor det er profitten, der viser vejen, og hvor gigantfirmaer sidder på større værdier end nogen stat.

Torsdag kunne Arbejderen fortælle historien om, hvordan olie- og gasindustrien udvander EU's lovgivning. Men også i vores egen lille andedam har industrien plads til staten i lommen og kan mere eller mindre uhindret sikre sig en lovgivning, som tilgodeser ejerkredsenes profitsult – i stedet for at varetage danskernes interesser.

Det er ikke lige meget, hvad arbejderklassens hoveder og hænder bruges til. Alle jobs er ikke lige gode!

Det ses blandt andet tydeligt, når Danmarks såkaldte klimaminister Dan Jørgensen ikke blot blankt afviser at standse den ottende udbudsrunde, hvor selskaber skal have lov til at hive mere olie og gas op af Nordsøen.

Hvis den ottende udbudsrunde gennemføres, vil det betyde, at der kan udvindes olie og gas i Nordsøen frem til 2055. Men det er alligevel for tidligt at sige, om den ottende udbudsrunde skal fortsætte, lød det fra ministeren, da han torsdag var i samråd i Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.

Ministerens stillingtagen til spørgsmålet kræver nemlig "en meget fyldestgørende analyse, som i øjeblikket pågår i regeringen", lyder det fra ministeren, som blandt andet er bekymret for at gå glip af de otte milliarder kroner, som sidste år udgjorde statens beskedne del af rovet fra kilderne i Nordsøen.

Det kan jo koste arbejdspladser, må vi forstå. Og hvem vil være med til at skabe arbejdsløshed?

Men det er ikke lige meget, hvad arbejderklassens hoveder og hænder bruges til. Alle jobs er ikke lige gode! Våbenfremstilling, sort energiproduktion og andre arbejdsopgaver, som direkte undergraver arbejdernes egne objektive interesser i fred og tryghed, skal staten ikke understøtte med henvisning til arbejdernes velbefindende!

Der er da også meget lille sandsynlighed for, at det rent faktisk er antallet af arbejdspladser og statens indkomster, som holder Dan Jørgensen og vores socialdemokratiske regering vågen om natten. Derimod er det olie- og gasgiganternes mulighed for at tjene penge – og med profitmotivets hellige magt at holde samfundets hjul i gang.

Herfra skal der lyde et meget stort og eftertrykkeligt: Ellers tak! Vi foretrækker en sikker fremtid frem for evigt voksende bankkonti hos den rigeste ene procent.