EU har spillet fuldstændig fallit under coronakrisen. Da sundhedskrisen i medlemslandene var på sit højeste, bidrog EU hverken med værnemidler, testudstyr eller respiratorer. Da de hårdest ramte lande bad om hjælp, fik de en sludder for en sladder og måtte sejle deres egen sø. Det fik naturligvis modstanden mod EU til at vokse, ikke mindst i Italien.

Nu har EU-kommissionen fundet ordet solidaritet frem. En historisk stor hjælpepakke på 5.600 milliarder kroner er lagt på forhandlingsbordet. Kommissionen vil fordele hovedparten til medlemslandene uden krav om tilbagebetaling. Kun 1.700 milliarder vil blive givet til medlemslandene som lån.

Den danske regering er imod Kommissionens udspil, som Tyskland og Frankrig står bag. Det skyldes blandt andet, at regeringen kræver al hjælp udbetalt som lån.

Den danske regering har også benyttet lejligheden til at stille krav til medlemslandenes økonomiske politik som betingelse for at modtage lånepakker. Regeringen har ikke reserveret sig over for de føderalistiske træk i planen – som er dens grundlæggende indhold. 

EU har en historie med denne type hjælpepakker. Under finanskrisen fik blandt andre Grækenland hjælpepakker, som aldrig kom befolkningerne til gode. Opgørelser viste, at det først og fremmest var finanskapitalen – og ikke mindst de tyske banker – der tjente milliarder på pakkerne.

Som betingelse for at modtage lån fra EU blev modtagerlandene tvunget til omfattende privatiseringer og nedskæringer af velfærdsydelser, som har haft katastrofale konsekvenser for millioner af arbejdere i landene.

Samtidigt har Kommissionen presset på for nedskæringer i alle EU-landene. Ikke mindre end 63 gange anbefalede man at beskære sundhedsbudgetterne siden finanskrisen. Konsekvenserne så vi tydeligt, da medlemslandene blev ramt af corona.

 Med hjælpepakken vil Kommissionen komme storkapitalen til undsætning.

EU er i en dyb krise efter brexit og corona. Kommissionen vil optage et fælles lån, hvor alle medlemslandene hæfter fælles, og pengene fordeles af EU. Samtidigt vil Kommissionen sikre tilbagebetalingen af lånene, ved at man giver EU bemyndigelse til at opkræve skat og afgifter i medlemslandene. Det vil binde medlemslandene til en fælles finanspolitik. Det er et skridt i en føderalistisk retning – hen mod den stadigt tættere Union, som EU har traktatfæstet.

Når Kommissionen taler om solidaritet, betyder det solidaritet mellem storkapitalen i EU, ikke solidaritet med almindelige arbejdere. Med hjælpepakken vil man forsøge at komme storkapitalen til undsætning og kickstarte økonomien.

Det er også værd at notere, at Kommissionen har fremlagt forslag til et historisk stort budget for EU. Penge der heller ikke er planlagt skal komme almindelige mennesker til gode, men trække EU ud af dens krise efter corona og brexit.

Ifølge lækkede dokumenter fra EU, som har været omtalt i Frankfurter Allgemeine Zeitung, barsles der ligeledes med en plan om, at alle medlemslandene skal have indført euro, senest i 2025. Også det vil få alvorlige konsekvenser for Danmark.

For kapitalen i ind- og udland er fokus for længst væk fra kampen mod corona. Speederen er trådt i bund for at sikre en såkaldt normalisering. En proces hvor opgøret om, hvem der skal betale regningen for sundhedskrisen, for alvor vil blive foldet ud. 

For Kommissionen betyder normalisering milliarder til monopolerne, nye regninger til almindelige arbejdere, voksende arbejdsløshed, færre rettigheder og en ny runde med angreb på den nationale selvbestemmelse. Som altid hen over hovedet på befolkningerne i medlemslandene.