26 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Til kamp for velfærden

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Tirsdag, 07. august, 2018, 11:25:27

Til kamp for velfærden

Sygeplejerskernes udbetalte overarbejde steg i 2017 for fjerde år i træk. Den samlede pris for overarbejdet, merarbejdet og ekstraarbejdet svarede alene sidste år til cirka 550 faste stillinger. Det har sygeplejerskernes fagforening DSR regnet sig frem til på baggrund af tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

I stedet for at sikre den helt nødvendige bemanding i vores allesammens sundhedssektor, bruger landets regioner og kommuner altså de alt for få ansattes overarbejde til at lukke huller i vagtskemaerne. Som om personalet på landets hospitaler ikke allerede løb stærkt nok.

Hele Danmark taber på et stadigt ringere sundhedsvæsen.

Allerede under forårets overenskomstforhandlinger kom det frem, at flere sygehusafdelinger og -afsnit end ikke var i stand til at opstille nødberedskab i tilfælde af en konflikt. De fastansatte var for få, og hospitalerne var afhængige af vikarer eller overarbejde for at få dagligdagen til at hænge sammen og sørge forsvarligt for patienterne.

Det er en helt uacceptabel situation – både for de ansatte i sundhedsvæsenet og for de patienter, som i sidste ende bliver nedskæringsspillets største tabere.

Vi bildes ind af liberale politikere, at vores penge gør størst nytte i vores egne lommer, og at den offentlige sektor har godt af at blive udfordret på effektiviteten.

Sandheden er dog, at hele Danmark taber på et stadigt ringere sundhedsvæsen, og at de største tabere også her er dem med de laveste indkomster.

Alligevel tyder intet på, at nedslagtningen af vores fælles sundhedssystem bremses og erstattes af helt nødvendige investeringer. I Region Hovedstaden står hospitalerne til i næste budgetår at blive skåret med 400 millioner kroner. Et svimlende beløb som igen vil forringe den kollektive velfærd, som generationer af danske arbejdere har sikret gennem benhård klassekamp. En kamp som vi nu må føre videre, hvis vi vil vende udviklingen.

Det er helt nødvendigt, at vi bruger erfaringerne fra de offentligt ansattes overenskomstforhandlinger, står sammen på tværs af fag og sektorer og kræver en kollektiv velfærd, der er et rigt samfund som det danske værdig.

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...