Lige siden USA's præsident Donald Trump kom til magten, har en konfrontation mod Iran spillet en central rolle i USA's politiske kursskifte i Mellemøsten.

Det begyndte med USA's tilbagetrækning fra atomaftalen med Iran sidste år. Derefter kom Trump-administrationens benhårde økonomiske sanktioner mod Iran, i et fromt ønske om at styret ville kollapse, eller at det ville forlade atomaftalen og dermed bane vejen for en åben konfrontation, ikke bare med USA, men også mod EU, der som bekendt er medunderskriver af aftalen.

Påstanden, om at Iran står bag weekendens sabotage, kan blive USA's påskud for at indlede en krig mod Iran – også selv om det er løgn.

I sidste uge meddelte Iran så, at det ikke længere vil overholde dele af aftalen, og prompte indledte USA den militære optrapning.

Lørdag sendte USA et hangarskib til Den Persiske Golf. Ifølge BBC er B-52 bombefly, der kan bære atombomber, allerede ankommet til Qatar. Og mandag afslørede New York Times, at Trump overvejer at sende 120.000 amerikanske soldater til området, en plan der ifølge avisen er designet af Trumps sikkerhedsrådgiver John Bolton.

USA begrunder optrapningen med efterretninger om “trusler om mulige iranske angreb” – efterretninger der ifølge den israelske Channel 13 stammer fra Israel, der som Trump ønsker at slippe af med det iranske styre.

Det mystiske angreb på saudiarabiske olietankskibe i Den Persiske Golf i weekenden skærper spændingerne yderligere. Såvel Saudi-Arabien som USA anklager Iran for at stå bag sabotagen. Det afviser Iran, der også beder om tilbundsgående undersøgelser af hændelserne. 

Og hvilken interesse har Iran i en sabotage, som kan føre til et militært angreb? Absolut ingen. Iran har rigeligt at kæmpe med: Landets økonomi er ekstremt presset, fordi USA's sanktioner har ført til et dramatisk fald i olieeksporten. Det minder mest af alt om en falsk-flag-aktion, som USA er ekspert i.

EU har lovet at opretholde samhandlen med Iran trods USA's sanktioner og maner til besindighed, men gør reelt intet, der kan udfordre USA's sanktioner. Og Frankrigs præsident Emmanuel Macron truer med egne sanktioner, hvis Iran gør alvor af at droppe atomaftalen.

Så meget tyder på, at vi nærmer os slutspillet om Iran med USA's militære optrapning i regionen. Påstanden om at Iran står bag weekendens sabotage kan blive USA's påskud for at indlede en krig mod Iran – og det spiller ingen rolle, om påstanden er sand eller ej. Det viser erfaringerne fra krigen mod Irak i 2003.

Dengang påstod USA, at Iraks leder Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben. Det viste sig som bekendt at være pure opspind.