14 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Værdig tilbagetrækning

DEL ARBEJDERENS MENING

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 30. juli, 2020, 11:43:07

Værdig tilbagetrækning

Der er mange områder, hvor der er stor afstand mellem, hvad befolkningen mener, og hvad partierne i Folketinget beslutter. Mulighederne for tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og pensionsalderen er blandt de spørgsmål, hvor uenighederne er størst, og hvor der også er en voksende konflikt mellem regeringen og en stadig større del af fagbevægelsen, som har planlagt flere initiativer i september måned.

Det er en asocial absurditet, at man skaffer milliarder til statskassen ved at hæve pensionsalderen.

Kravene på arbejdsmarkedet har næppe været større, end de er i dag. Både på det private og offentlige område er tempoet presset i vejret. En stadig stigende del af befolkningen føler sig nedslidte. Titusinder af danske arbejdere tager smertestillende medicin for at kunne passe deres arbejde, og stress er blevet en "folkesygdom", kort og godt fordi arbejdet kræver mere, end kroppen har godt af.

Et stort flertal i Folketinget vedtog i 2006 det såkaldte velfærdsforlig med det angivelige formål at sikre milliarder til den kollektive velfærd. Forliget indebærer, at pensionsalderen stiger, i takt med at levealderen stiger.

Det er en asocial absurditet, at man skaffer milliarder til statskassen ved at hæve pensionsalderen. Der findes mange andre muligheder at finansiere den kollektive velfærd på. Blandt andet kunne man rulle skattelettelserne til samfundets bedst økonomisk stillede tilbage.

Partierne bag velfærdsforliget har allerede besluttet at hæve folkepensionsalderen til 68 år i 2030. Senere i år skal Folketinget tage stilling til, om pensionsalderen skal hæves til 69 år med virkning fra 2035. Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale har allerede tilkendegivet, at de står fast på velfærdsforliget og derfor vil stemme for endnu en stigning af pensionsalderen.

Løftet om en værdig tilbagetrækning til de hårdest ramte grupper på arbejdsmarkedet blev givet af Socialdemokratiet for at afbøde kritikken af den stigende pensionsalder. Det var i høj grad medvirkende til at sikre Socialdemokratiet et godt valgresultat og dermed regeringsmagten efter det seneste folketingsvalg.

Der ventes et udspil fra regeringen om kort tid. Det erklærede formål er at sikre arbejdere ret til en tidligere tilbagetrækning, hvis de er nedslidte og har været mindst 40 år på arbejdsmarkedet. Det vil naturligvis være en taktisk gevinst for regeringen, hvis man kan få en aftale igennem om tidligere tilbagetrækning, før Folketinget senere i år igen beslutter at hæve folkepensionsalderen med endnu et år.

Den reelle afskaffelse af efterlønnen og den stigende pensionsalder har skabt et meget stort behov for en aftale, der kan sikre danske arbejdere mulighed for tidligere tilbagetrækning. Samtidigt vokser behovet for et opgør med velfærdsforliget, der betyder, at unge har udsigt til at skulle arbejde, til de er over 70 år.

En værdig tilbagetrækning kan kun sikres ved at skrotte velfærdsforliget og dermed stoppe pensionsalderens himmelflugt, samtidigt med at der laves en aftale om tidligere tilbagetrækning for de store udsatte grupper på arbejdsmarkedet.

Men der er også et tredje element i den værdige tilbagetrækning: Det er nødvendigt med en økonomiske regulering af folkepensionen, så pensionisterne bliver sikret et værdigt eksistensgrundlag.

Nyeste artikler

Fagligt
30. apr. 2021 - 06:00
Byggefag protesterer mod social dumping foran millionvilla i HellerupRøde faner på villavejen i Hellerup er et særsyn, men i morgen 1. maj svinger fanerne foran en millionvilla, der bliver sat i stand af polske håndværkere på dumpingvilkår.
30. aprByggefag protesterer mod social dumpi...
Indland
29. apr. 2021 - 06:15
Regeringen vil skærpe lov: Tidligere "hårde ghettoer" skal også rive boliger ned og sælge til privateBoligområder, der ikke længere står på den hårde ghettoliste, skal fortsat nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 procent – hvilket indtil videre kun er opnået ved at rive ned og sælge ud af almene boliger. "Bare fordi et boligområde er kommet af den hårde ghettoliste, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er udfordringer i området", siger Socialdemokratiets boligordfører.
29. aprRegeringen vil skærpe lov: Tidligere...
Udland
28. apr. 2021 - 06:45
Kampen mod racistisk politi fortsætter i USAHvad er vejen frem i kampen mod hvidt herredømme og racisme i politiet og den voldsomme brutalitet i USA? Vi har opsamlet en række kommentarer fra medierne og spurgt flere kilder på USA's venstrefløj og blandt sorte aktivistledere, hvor den næste kamp står.
28. aprKampen mod racistisk politi fortsætte...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:28
Sygeplejersker skriver til nordjyske regionspolitikereI forbindelse med at regionsrådet i Region Nordjylland holder møde i dag, har Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland sendt en appel om at lytte til sygeplejerskernes nødråb.
27. aprSygeplejersker skriver til nordjyske...
Idekamp
27. apr. 2021 - 14:08
Socialisme eller kapitalisme?Åbent brev fra Lars Ulrik Thomsen til DKP's ledelse: Nu foreligger oplægget til DKP's 36. kongres i september i år, og der står intet i oplægget om udmeldelse af EU. Hvorfor dette kursskifte i partiets politik?
27. aprSocialisme eller kapitalisme?
Idekamp
27. apr. 2021 - 13:43
Lad os få en 8. marts-plads på Jagtvej 69Yildiz Akdogan og Henrik Yde, der begge bor på Nørrebro, opfordrer Københavns Kommunes Vejnavnenævn til at navngive pladsen efter en vigtig historisk begivenhed.
27. aprLad os få en 8. marts-plads på Jagtve...
Fagligt
27. apr. 2021 - 12:34
Utilfredshed med lokale lønforhandlinger udløste strejke på Orskov YardFredag over middag forlod samtlige timelønnede deres arbejdsplads, Orskov Yard i Frederikshavn. De var utilfredse med et udspil fra ledelsen i forbindelse med lokale lønforhandlinger. Arbejdet er genoptaget tirsdag morgen.
27. aprUtilfredshed med lokale lønforhandlin...