Så sker det igen. En dødsensfarlig løgn bliver udbredt af Israels regeringsleder Benjamin Netanyahu: Iran snyder. De udvikler deres atombombe, selvom de har lovet at lade være. Og vi har beviser, lyder det fra zionismens førstemand.

For rullende kameraer kunne den israelske regeringsleder fremvise ringbind og CD'er, som angiveligt skulle indeholde beviserne for Irans dobbeltspil. Men vi genkender løgnen. Og vi kender Netanyahu.

IAEA har ikke set nogen troværdige tegn på aktiviteter i Iran, som har at gøre med udviklingen af atomvåben.

Véd vi hug- og stikfast, at Netanyahus udtalelse er løgn, og at Iran som lovet afholder sig fra at udvikle atomvåben? Nej, naturligvis ikke. Men vi kan lægge to og to sammen, vi kan læse forskellige kritiske kilder. Vi kan vurdere, hvilke interesser, der driver lederne i Tel Aviv, Teheran og Washington. Når man gør det, så tegner der sig et klart, men foruroligende billede.

For det første har vi hørt anklagerne igen og igen. De kommer på skift fra Israel og USA.

For det andet: FN's atomenergiagentur IAEA har i anledning af Netanyahus udtalelser udsendt en kort erklæring, hvori det hedder: IAEA "har siden 2009 ikke set nogen troværdige tegn på aktiviteter i Iran, som har at gøre med udviklingen af atomvåben"

Samtidigt meddeler den britiske udenrigsminister Boris Johnson, som ingen kan mistænke for at have sympatier over for Irans præstestyre, at atomaftalen med Iran "ikke bygger på tillid til Irans hensigter. Den baserer sig derimod på hård kontrol, herunder forholdsregler, der giver inspektører fra IAEA adgang til Irans atomprogram".

Læg dertil, at zionisternes varmeste venner i Europa, præsident Macron og kansler Merkel, rejser til Washington for at forsvare atomaftalen med Iran.

Men Israel ser med udviklingen i Syrien og en atomaftale, der åbner for økonomisk og politisk fremgang for Iran, konturerne af et magtforhold i Mellemøsten, som de ikke bryder sig om. Derfor fyrer Netanyahu sin svada af nu. Den er primært rettet til Trump i Washington for at få ham til at opsige atomaftalen med Iran.

Og hvis ikke ord er tilstrækkelige, så tager Israel uden tøven militære skridt. Det har vi set med søndagens raketangreb mod mål i Syrien, hvor iranske soldater – inviteret af Syriens regering – blev dræbt.