Et stigende antal forældre vælger at sætte deres børn i privatskole. Og det er i stor udstrækning forældre med høje uddannelser og gode lønninger, som vælger den løsning. Det viser undersøgelser, som blev offentliggjort tidligere på ugen.

Der er grund til bekymring. Vi skal ikke tilbage til tidligere tiders klassedelte skole. Den fælles folkeskole er en stor værdi for samfundet, som vi skal værne om. 

Der er selvfølgelig problemer i folkeskolen, siden så mange forældre vælger en anden løsning. Nedskæringer, store klasser, urolige elever og skolelukninger er nogle af de faktorer, som får forældre og børn til at fravælge folkeskolen. 

Der er al mulig grund til at se på, hvordan vi kan gøre det bedre. Det bliver spændende at se, hvad regeringen vil lægge op til i det udspil til folkeskolereform, som bliver fremlagt en af de nærmeste uger. Det er positivt, at undervisningsministeren har som udgangspunkt, at der skal være lige muligheder for uddannelse til alle børn. 

Vi skal ikke tilbage til tidligere tiders klassedelte skole.

Knap så positivt er det, at regeringen med kravet om højest 0,1 procents vækst i det offentlige til næste år lægger op til at fortsætte de sidste mange års nedskæringer på skolerne med lærerfyringer mange steder.

Samtidig med at der skæres ned, bliver lærerne med den nye inklusionslov pålagt en kæmpestor opgave med at inkludere 49.000 elever, som tidligere har fået specielundervisning i en del af tiden, i de almindelige skoleklasser. Det er helt afgørende, at lærerne får den nødvendige uddannelse, tid og støtte til at kunne klare den opgave. 

Der har været positive takter fra den nye regering i forhold til at invitere lærerne med til dialog og bygge på deres ekspertise.  Den linje er der brug for at føre ind i folkeskolereformen.

Det nytter ikke noget at forringe lærernes muligheder for at yde en kvalificeret indsats ved at skære i deres forberedelsestid og kræve mere undervisning, som især kommunerne og de borgerlige lægger op til. Derimod er der mening i undervisningsministerens ideer om at gøre bevægelse og praktiske opgaver til en mere integreret del af undervisningen.