Personer, der ikke vil Irak det godt. Anti-irakiske styrker.

Betegnelserne bliver brugt om de flere end 30 irakere, der blev anholdt under operation Green Desert i Irak i 2004 i hærens pressemeddelelse og rapporter, men spørgsmålet er, om de ikke passer bedre på de danske militærchefer, der stod i spidsen for operationen.

Target Folderen viser, hvordan de civile irakere og de soldater, der risikerede livet, blev brugt som brikker i hærchefernes kyniske teater.

Den skandaleombruste operation Green Desert er allerede viklet ind i et tykt spind af løgne. Men den Target Folder, som Arbejderen i dag kan afsløre, giver løgnene en ny dimension.

Folderen viser, at øverstkommanderende John Dalby allerede inden operationens start vidste, at de irakiske efterretninger var helt utroværdige.

Han var advaret om, at den danske kampgruppe kun ville møde civile mænd, kvinder og børn, som ikke ville forsøge at gøre modstand, i de huse og på de gårde, der var udpeget som mål, og at det store antal civile kunne føre til mange fanger. Hans egen efterretningsofficer med ansvar for området bad ham direkte om ikke at gennemføre operationen.

Alligevel valgte han at sende danske, britiske og irakiske soldater afsted mod byen Az Zubayr den tidlige novembermorgen i 2004. Her blev efterretningsofficerens advarsler bekræftet, og soldaterne fandt kun civile irakere på målene. De blev vækket, trukket ud af deres huse, sparket og slået, mens danske soldater filmede og kommenterede mishandlingen, og kørt væk til måneders fængsling og tortur i Basra.

Masser af succes

Men hvorfor fandt operationen overhovedet sted? Hvad var formålet med missionen? Svaret skal findes i den pressemeddelelse, som blev sendt ud kort efter operationen. 

I løbet af 2004 var både briterne og amerikanerne blevet inkrimineret af Abu Ghraib-skandalen, og fra dansk side havde Annemette Hommel-skandalen på holdet før Dalbys rejst fornyet kritik af krigen herhjemme. Flere lande var begyndt at trække deres tropper hjem. Der var brug for en succes-operation, der kunne retfærdiggøre den danske krigsdeltagelse.

I det spil blev både de civile irakere og de soldater, der risikerede livet, brikker i hær-chefernes kyniske teater.

Da irakerne kom med oplysninger om mål i en by lige uden for den danske lejr, så John Dalby en chance for en nem operation. Det kunne vise de internationale troppers effektivitet, og så var det god kamptræning for de irakiske rekrutter.

“Operationen gik som planlagt og med stor effektivitet”, kunne bataljonen dagen efter melde den danske offentlighed. Der var åbenbart ingen grund til at rette i pressemeddelelsen, da operationen gik galt, og det viste sig, at de efterretninger, den byggede på, slet ikke holdt stik.

Løgn efter løgn

Efterfølgende fortsatte de danske chefer i Irak løgnene. De løj om filmoptagelsen fra operationen, de løj om danskernes rolle, og de løj om den mishandling, de danske soldater overværede, indtil de afsløring for afsløring blev tvunget til at trække deres historier tilbage.

De næste uger vil Arbejderen bringe en stribe af historier, som viser, hvordan løgnene forgrener sig til hele det militære, politiske og juridiske system. Alle løgnene startede med den, som Target Folderen afslører.

Folderen viser, at hele operationen var en løgn i sig selv. Og det er måske meget passende, når den krig, den fandt sted under, og som kostede hundredetusinder af mennesker livet, også var indledt på løgne.