Efter den finansielle krise begyndte at udvikle sig fra 2007-2008, er det fra tid til anden blevet fremhævet, at Karl Marx havde haft ret i, at kapitalismen ikke var krisefri, at han blandt andet havde beskrevet de økologiske konsekvenser af det kapitalistiske systems rovdrift på naturen.

Det har medført, at ikke blot nogle bankfolk, men også almindelige mennesker – ofte studenter – igen er begyndt at beskæftige sig med Marx og hans kritik af den politiske økonomi.

Hans store værk, ”Kapitalen”, er blevet genoptrykt i flere tusinde eksemplarer, og mange hundrede studiekredse har set dagens lys på for eksempel tyske universiteter. De er blevet videreført men dog på lavere blus, end da krisen havde nået et første højdepunkt.

MEGA’s anden sektion

Det er et betydningsfuldt fremskridt, at MEGA – Marx-Engels-Gesamtausgabe – i 2012 kunne udkomme med det sidste manglende bind i II. sektion af den altomfattende udgave af Marx’ og Engels’ værker.

MEGA er opbygget i fire sektioner, hvoraf II. sektion indeholder ”Kapitalen” samt alle udkast til de tre bind, der udgør den samlede analyse.

I sektionen findes alle Marx’ manuskripter, de fire første tyske udgaver, den franske og den engelske oversættelse. De er alle medtaget her, fordi arbejdet med at udforme teorien var en kontinuerlig proces. Den udgave, vi i dag kender som bind et, adskiller sig på flere punkter fra den første udgave.

Engels’ indsats

De manuskripter, Engels udarbejdede, da han videreførte arbejdet med Marx’ uafsluttede manuskripter til bind to og tre af ”Kapitalen”, er ligeledes udgivet som selvstændige bind.

Alle, der undersøger de tre bind af ”Kapitalen”, kan nu se de påbegyndte manuskripter og diskutere, hvad der er indgået under hvilke omstændigheder i de to bind, Engels fremlagde. Der er allerede udkommet adskillige vurderinger af hans indsats.

Den af Engels redigerede udgave af bind to og tre af Kapitalen er den, der bruges i dag. Man kan dårligt forestille sig, at en anden udgave ville kunne opnå den autoritet, som Engels’ har.