De unge kommunister er rykket frem i første geled. De tager ansvar.

Det svenske parti Kommunistiska Partiet har holdt sin 17. kongres og valgt 35-årige Robert Mathiasson til ny partiformand. Han har tidligere fungeret som formand for partiets ungdomsforbund, Revolutionärt Kommunistiska Ungdom (RKU) og var aktiv i den kommunistiske fagklub på Volvo i Göteborg efterfulgt af en periode som central partisekretær i Kommunistiska Partiet.

Selvfølgelig savner jeg kollegerne på Volvo, men det føles også godt, at arbejde for Kommunistiska Partiet.
Robert Mathiasson

Partiet er i dag det stærkeste kommunistiske parti i Sverige med aktiviteter på talrige store arbejdspladser og søsterparti til Kommunistisk Parti i Danmark.

Ikke sket spontant

Robert Mathiasson, hvad var det, der skulle til, for at gennemføre et generationsskifte?

- Hårdt arbejde. Det skete ikke spontant. Meget vigtig for generationsskiftet har været vores ungdomsforbund RKU. De unge har fået mulighed for at vokse med partiet gennem årene, tage ansvar, mens de har skolet sig i marxisme.

Robert Mathiasson lyder optimistisk i telefonen fra partihovedkvarteret i Göteborg. De 250 delegerede på kongressen vedtog et nyt partiprogram og valgte en lang række yngre medlemmer ind i ledelsen.

- Meget vigtigt i dette generationsskifte har været vores partiskoler, der er et tre-årigt kursus i marxismen og revolutionær praksis. Det koster tid og penge, men det har været det værd. De foregår på den måde, at folk fra hele landet mødes hvert halve år og diskuterer og studerer. Folk har på forhånd haft opgaver at løse derhjemme, fortæller den nye formand, der afløser den 63-årige Anders Carlsson på posten.

Kommunistiska Partiets baggrund

Kommunistiska Partiet blev stiftet i 1970 under navnet KFML(r) i et politisk opgør med de såkaldte maoister, der fulgte Kinas vej. I 1977 tog KFML(r) navnet KPML(r), hvilket stod for "Kommunistiska Partiet Marxist-Leninisterna (revolutionärerna)". I 2005 droppede partiet det lidt "besværlige" navn og kaldte sig selv slet og ret Kommunistiska Partiet.

Det udgiver ugeavisen Proletären og har seks byrådspladser fordelt på byerne Gislaved, Karlshamn og Lysekil.

Det stiller ikke op til Rigsdagsvalg, men i 18 kommuner og opnåede i 2010 7412 stemmer. Partiets nok mest kendte medlem er den 80-årige skuespiller Sven Wollter, bedre kendt for sine roller i filmen "En sang for Martin" og som Større Ingmar i Bille Augusts "Jerusalem" fra 1996.

Kan et for hurtigt generationsskifte ikke betyde, at 40 års erfaring i partiet forsvinder?

- Det er en risiko. Men de gamle er jo stadig med i partiet og er valgt ind i de øverste ledelser. Jeg selv har været med i partiet i 17 år, mens andre har været med i 30-40 år.Men det kan faktisk være en fordel, at unge af i dag tænker helt anderledes end unge i 1970'erne. De gør ting anderledes og tænker i andre baner, mener han.

Afgående partiformand, Anders Carlsson, sagde i sin tale på kongressen, at det er lykkedes, at "overføre vores kommunistiske tradition og vores særlige identitet til en ny generation".

Ugeavisen Proletären kunne på sin side berette om, at der var en stor andel unge delegerede på kongressen den 7. januar.

Arbejde på Volvo

Selv er Robert Mathiasson er født og vokset op i Lund i Skåne, men har boet i flere svenske byer, blandt andet Stockholm. I sin ungdom spillede han punk-musik, men har lagt musikken på hylden på grund af manglende tid. Han lever i et forhold og har to døtre.

Han blev i 1999 leder af Revolutionär Kommunistisk Ungdom. Efterfølgende fik han job på Volvo i Göteborg i afdelingen for lastvogne. Han begyndte fagligt arbejde i kommunisterne faglige klub.

Hvad har dit faglige arbejde på Volvo betydet for din udvikling som kommunist og nu partileder?

- Det har betydet meget. Jeg mener, man skal bygge det kommunistiske parti med rødder på arbejdspladserne. Hvis ikke et kommunistisk parti bliver bygget op med rødder på arbejdspladserne, kan det ikke være et revolutionært arbejderparti.

- På Volvo har kammeratskabet og kollegernes viden givet mig rigtig meget. Ja, jeg savner arbejdet på Volvo. Men jeg blev fyret i den store runde af fyringer i 2008. Men hvis jeg ikke skulle arbejde med Kommunistiska Partiet centralt, ville jeg nok have arbejdet på Volvo endnu - hvis jeg altså kunne, siger Robert Mathiasson.

Revideret program vedtaget

Kongressen opdaterede partiets program, og ifølge ugeavisen Proletären er "Programmet er en marxistisk analyse af det kapitalistiske system, det svenske klassesamfund og imperialismens uretfærdige verdensorden".

En vigtig debat og beslutning var programmets afsnit om "feminisme", hvor det blandt andet hedder:

"Kampen mod patriarkatet, og for kvindernes fulde frigørelse har altid været en central del af marxismen. På trods af dette, har det kommunistiske parti historisk været for forsigtig i spørgsmålet. (...) Kampen for ligestilling er en nødvendig del af arbejderklassens organisering (...) Kampen mod patriarkatet, for en reel frigørelse for alle kvinder, skal være baseret på både klasse og køn. Det er feminisme for os".

- Men jeg tror ikke, at det betyder, at vi kaster os ud i en bredere kvindebevægelse, siger den nye partiformand til Arbejderen og tilføjer, at det gælder om at vise, at man er kommunist der, hvor man er.

Fremtidens kampe

For Robert Mathiasson er der nok af udfordringer i tiden fremover. Partiet kæmper for arbejde til alle, at fastholde velfærden, imod EU, imod racisme og imperialismen. Målet er socialisme og kommunisme. Hovedparolen er "Klasse mod klasse". 

- Målet er hele tiden at styrke partiet. Vi skal have et større parti. Vi skal have flere aktiviteter på arbejdspladserne. Vi skal have flere kvindelige medlemmer. Jeg tror ikke, det sker, ved at vi kaster os ud i alle mulige folkebevægelser af bredere karakter, men at medlemmer af det kommunistiske parti klart træder frem som kommunister hvor de nu er, mener han.

Han forsikrer, at partiet her i 2014 vil være aktiv under de to valg - henholdsvis til EU-parlamentet i maj og til Riksdagen i september.

- Vort parti stiller ikke op nationalt, men i en række kommuner, hvor der samtidig med Rigsdagsvalget er valg, siger han.

Kommunistiska Partiet opfordrer til boykot af valget til EU-parlamentet.

Du slog på kongressen til lyd for, at 2014 kan blive et "vendepunkt" for Kommunstiska Partiet. Hvad bygger du det på?

- De seneste 10 år har været svære. Der er øget racisme. Vi har haft gentagne borgerlige regeringer. Men der er tegn på, at udviklingen er ved at vende. Ting bliver lettere. Vi kan mærke det på debatklimaet ude på arbejdspladserne, siger Robert Mathiasson og giver sig tid til en kort pause.

- Vi taler ikke om en revolutionær bølge som i 1970'erne. Men vi kan mærke, at folk søger partiet, og der er gang i folkebevægelserne, slutter han.