Med udsigt til at danske patienter den 1. september skal betale for at gå til lægen – hvis lægerne gør alvor af truslerne i lægekonflikten - tog Berlingske Tidende i sidste uge turen over Sundet for at høre om erfaringerne med brugerbetaling i Sverige. Her betaler patienter nemlig ved kasse ét, når de besøger lægen.

”Patientafgifter har været en fast indarbejdet praksis i det svenske sundhedsvæsen i årevis”, skriver avisen efter et besøg på lægehuset ”Eden” i Malmø og en snak med patienten Magnhild Friberg.

I Stockholm er halvdelen af alle lægehuse nu drevet af private.

- Jeg er glad for lægerne her, siger hun, men tilføjer, at:

- Lægerne bliver ved med at sætte betalingen op. Det er ikke så godt. Den burde være mindre. Men man er jo blevet vant til at betale, så det er ikke sådan, at det afholder mig fra at gå til læge.

For et besøg på lægehuset, på svensk kaldet ”vårdcentralen”, må Magnhild Friberg og andre svenskere betale 160 svenske kroner for en lægekonsultation.

"Eden" er drevet af det offentlige. Den har 35 ansatte. Knap 15.000 patienter har valgt »Eden« som deres vårdcentral. Der er indført et loft over brugerbetalingen i Sverige, så man højst kan komme af med 1100 kroner om året.

Lægehuse

Alle, som bor i Sverige, tilhører en vårdcentral. Vårdcentralen modsvarer omtrent et dansk lægehus. Der findes både offentlige og private vårdcentraler at vælge imellem. Hvis den private vårdcentral har en aftale med det offentlige, er patientafgiften det samme. Både offentlige og private lægehuse modtager et vist beløb per konsultation fra landstinget, hvilket svarer til de danske regioner.

I 2010 foregik 32 procent af alle lægebesøg i Sverige hos private behandlere, viser tal fra Sveriges sundhedsministerium. Tallet var dog 52,2 procent i Stockholm. Efter at Sverige søgte i ind i EU i 1991, åbnede den borgerlige svenske regering under Carl Bildt fra 1991-94 for, at læger kunne åbne private lægehuse.

Den svenske sundhedsminister, kristendemokraten Göran Hägglund, er tilfreds med udviklingen.

- Vi tror på, at social- og sundhedsområdet har brug for mange forskellige aktører - for kvalitet og valg - og vi glæder os over private, offentlige og non-profit sundhedspersonale, så vi øger patientens valg og mulighed for at sammenligne kvaliteten af pleje, siger han i en pressemeddelelse.

Tilfredse er tilsyneladende også de to store private sundhedskoncerner Capio og Aleris – der blandt andet driver en række privathospitaler i Danmark. De to selskaber har etableret et større antal svenske lægehuse og driver flere sygehuse, blandt andet driver Capio hospitalet St. Göran i Stockholm.

Allerede i 2002 steg Capios årlige omsætning  med 50 procent og fordoblede sit overskud fra 124 millioner til 211 millioner svenske kroner. Alligevel har St. Göran-hospitalet kun betalt 16.700 kroner i skat i de sidste 12 år, viser tal fra den svenske Riksdags Utredningstjänst.

Andre tal fra Riksdagens Utredningstjänst viser, at de svenske regioner i 2001 købte sundhedsydelser fra private virksomheder for 10 milliarder svenske kroner, et beløb, der blev fordoblet til 21 milliarder i 2010. Rentabiliteten for de private foretagender i branchen er med 14,9 procent næsten dobbelt så høj som overskuddet på 8,4 procent for svenske virksomheder i gennemsnit.

Advarsel

Den svenske læge Jens Albinm fra lægehuset i Hjallvo ved Gøteborg advarer mod udviklingen og beretter, at Sverige engang havde et unikt offentligt sundhedssystem.

Han mener at Sverige i 1960’erne og 1970’erne havde verdens mest fair sundhedssystem, fuldt betalt over skatterne. Allerede mellem 1955-62 fik svenskerne en solid statslig sygesikring. Landet havde sidst i 1970'erne verdens laveste spædbørnsdødelighed og tredjehøjeste gennemsnitslevealder for kvinder på 79,1 år. 

Den socialdemokratiske Palme-regering nationaliserede apotekerne. Der var store fremskridt for folkesundheden i det, der et halvt århundrede tidligere havde været en af Europas fattigste lande.

- Men nu er der kapitalistisk tankegang overalt i sundhedssystemet. I Stockholm er halvdelen af alle lægehuse nu drevet af private. Her i Gøteborg er det nogenlunde det samme, men gennemsnittet for hele Sverige vel ligger på 30 procent, siger Jens Albin, der selv arbejder i et offentligejet lægehus.

Privatiseringsbølgen fik ekstra fart, da den socialdemokratiske Persson-regering i foråret 1998 foreslog at tillade private apoteker igen.

- Bureaukratiet i hele sundhedsvæsnet er steget voldsomt siden 1990'erne. Man har mere og mere indført New Public Managment i sundhedssystemet, der betyder mere kontrol og styring oppefra, siger Jens Albin.

New Public Managment er en fælles betegnelse for en række forskellige styringsmetoder, som oprindeligt stammer fra det private erhvervsliv.

Udsultet

Officielle svenske tal viser, at der mellem 1985-1995 forsvandt 140.000 offentlige arbejdspladser indenfor sundhedsvæsnet.

De offentlige hospitaler, lægehuse og andre sundhedstilbud er siden blevet endnu mere udsultet økonomisk, kritiserer Jens Albin.

Den telefoniske ventetid på at komme igennem til en offentligt drevet vårdcentral er for eksemel længere end ved en privat lægehus. Nedskæringerne har ramt voldsomt, lyder forklaringen.

Den svenske Lægeforenings forkvinde, Marie Wedin, advarede tidligere i år i Läkartidningen mod den generelle udvikling i sundhedsvæsnet.

- Nedskæringer og såkaldte effektiviseringer har udhulet det svenske sundhedssystem. I dag er der er en vedvarende mangel på ressourcer og bemandede senge på alle vores 60 akuthospitaler. Overbelægning på vore hospitaler er en fortsat trussel mod sikkerheden for patienterne, sagde hun.

Danmark

Den pensionerede speciallæge i samfundsmedicin fra Danmark, Mauri Johansson, advarer "mod at de svenske vinde når Danmark”.

- Jo, Berlingske Tidende har med sit aktuelle besøg i Sverige virkelig lugtet lunten i forhold til en mulig brugerbetaling i Danmark. Det må man gi’ dem. Men den danske sundhedsminister Astrid Krag ligger nu ikke på den lade side. Hun åbner op for brugerbetaling, privatisering, udlicitering med mere i sit lovforslag i den aktuelle lægekonflikt herhjemme, siger han til Arbejderen.

Konkret vil den danske regering give regionerne mulighed for at udbyde drift af lægepraksisser til private firmaer. Lovforslaget åbner for, at medicinalfirmaer eller kapitalfonde kan drive lægeklinikker, lyder kritikken fra de danske praktiserende læger.

Dét åbner ifølge Mauri Johansson ”ballet for for eksempel Novo Nordisk til at drive lægepraksis”, hvilket for ham er helt ”hul i hovedet”.

- Så ender vi som i USA, hvor det for firmaer handler om at kradse penge hjem og smide patienter ud i en fart, så nye kan komme ind i en fart – med private forsikringer i baglommen, forstås, siger Mauri Johansson, der er finsk født og har stort kendskab til udviklingen indenfor sundhedsvæsnet i især Norden og EU-landene.