Den nye tyske koalitionsregering med det konservative CDU/CSU og socialdemokraterne i SPD vil ændre på, at Tyskland i forhold til sin økonomi og sit befolkningstal bruger relativt få penge på militær.

Tyskland vil sende tropper til militære operationer i Mali og Den Centralafrikanske Republik.

- Tyskland er for stor og for vigtig til kun at blande sig i global politik fra sidelinjen, har Tysklands socialdemokratiske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier sagt tre gange inden for de eneste to uger. Dels i interview til pressen, dels ved den internationale sikkerhedskonference i München den 31. januar og i ugen efter under en debat i Forbundsdagen i Berlin.

Forsvarsminister Ursula Von der Leyen lovede på sikkerhedskonferencen i München, at Tyskland vil sende tropper til militære operationer i Mali og Den Centralafrikanske Republik. Ved samme lejlighed oplyste Von der Leyen, at hun sammen med udenrigsminister Steinmeier og udviklingsminister Gerd Müller er i gang med at formulere Tysklands "strategi for Afrika".

Kun 46,8 milliarder

Tysklands militærbudget var i 2012 på 46,8 milliarder dollars. Det svarer til 1,4 procent af Tysklands bruttonationalprodukt (BNP). Til sammenligning brugte Frankrig 58,9 milliarder dollars - 2,3 procent af BNP - og Storbritannien brugte 61 milliarder dollars, som svarer til 2,5 procent af BNP.

USA brugte 682,5 milliarder dollars, og det svarer til 4,4 procent af BNP.

Hvis man ser på de 20 lande i verden, som bruger flest penge på militæret, så bruger kun Japan og Canada en mindre del af deres BNP på militæret end Tyskland.

Både Japan og Tyskland blev efter Anden verdenskrig pålagt kun at have defensive selvforsvarstyrker.

Mere militær

Tysklands opgør med arven fra nederlagt i Anden Verdenskrig startede allerede med Vesttysklands optagelse i NATO i 1955. Men det tog fart med annekteringen af Østtyskland i 1990, skriver den amerikanske journalist Stephen Lendman. Han citerer avisen Frankfurther Rundschau, som dengang skrev, at tysk militærpolitik ændrede sig bort fra blot forsvar og til "fremme af politisk, økonomisk, militær og økologisk stabilitet i hele verden" samt "opretholdelse af fri verdenshandel og adgang til strategiske råvarer".

Den hidtidige tyske militærpolitik har konsekvenser for tysk rustningsindustri. Tyskland største rustningsvirksomhed, Rheinmetall, er blot nummer 30 på listen over verdens største i branchen, og der har været nedgang i flere år for tyske rustningsindustri.

Fra 2011 til 2012 faldt kampvognsproducenten KMW's salg med 21 procent mens ThyssenKrupp's salg af krigsskibe faldt med 27 procent, oplyser det svensk militærforskningsinstitut SIPRI.