Lige siden starten på Det sociale Eksperiment har Christiania været et alternativ til det herskende samfund. På godt og ondt har denne modkultur skabt det Christiana, vi alle kender i dag.

Det ændrede sig dog, da Christiania sagde ja til lovliggørelsen i 2011. Status i dag – efter knapt 43 år med juridiske tovtrækkerier, skiftende lovgivninger, kuldsejlede rydningsplaner, fejlslagne kommunale lokalplaner, afprøvninger af diverse andelsbolig­forenings- og fondsmodeller, benspænd, cirkus-klovne, solvogne og blå klovne – må være, at situationen faktisk har ændret sig betragteligt.

Nu er vi ejere af det meste af Christiania gennem den fond, vi har skabt, Fonden Fristaden Christiania. Nogle dele af Fristaden lejer vi på lange lejekontrakter, og der er generelt kommet mange papirer på banen.

Nu er vi ejere af det meste af Christiania gennem den fond, vi har skabt, Fonden Fristaden Christiania.

Det er selvfølgelig positivt, at man ikke længere står til at blive hjemløs, som dengang visse medlemmer af Folketinget uafladeligt ønskede "Christiania ryddet". For hvem har lyst til at bo på gaden?

Derfor udfylder lovliggørelsen nogle basale tryghedsbehov, men stiller samtidigt også en masse nye udfordringer op. Når man siger Christianias beboere, må man understrege, at der er tale om en skiftende størrelse. Folk flytter ind og ud. Forskel­lige mennesker med hver deres drømme og kompetencer.

Til daglig kan vi ikke altid skelne mellem hvem, der bor her og hvem, der kun arbejder her – eller bare kommer her meget. Derfor har nogen af os tænkt meget over, hvordan vi sammen kunne finde roen og pladsen til at fortsætte legen i vores spændende eksperimental-zone. Den leg, der muliggør at nye idéer kan spire frem nedefra og blive til nogle af de løsninger, vi søger. 

Lukning er en kæmpeopgave

Første del af projektet, og måske den vigtigste del, var overhovedet at kunne gennemføre en uges lukning af Christiania i god ro og orden. Der er jo som bekendt åbent hver dag hele året rundt, hvilket gør det lidt svært at lukke. Første gang, vi lukkede, var i 2011, hvor aktionen varede tre dage i april. Vi stod møgtidligt op, barrikaderede alle indgange og havde bemanding på.

De fleste blev hjemme fra arbejde og andet, så vidt det overhovedet kunne lade sig gøre. 

Vagterne havde informations­materiale til at dele ud til folk og var parate til at svare på spørgsmål. Det var ikke nødvendigt denne gang, skønnede vi i initiativgruppen. Hvis vi bare kommunikerede budskabet tilstrækkeligt klart videre, ville der nok blive opbakning til en lukning.

Det lod til at vores christianittere forstod dette. De fleste blev hjemme fra arbejde og andet, så vidt det overhovedet kunne lade sig gøre. 

Det gav os tid til at arbejde. Vi holdt møder på mange forskellige måder med en overskrift for hver dag, holdt oplæg, gik i grupper, samledes i fællesmøder til opsamling af dagens emner hver aften, spiste sammen tre måltider om dagen på Spiseloppen, tilberedt af aktivister og af Spiseloppens egne folk. Til nogen af aftenmåltiderne var der over 200 christianitter på én gang…

Drømme og visioner

Vi byggede vores fremtidige drømmehuse op i modellervoks og små træstykker, og plantede dem rundt omkring på en kæmpestor model af vores Fristad, og vi lavede flere fælles kunstværker ugen igennem. Børnene var også med. Og der var stort babytræf i foyeren til Gallopperiet, vores største kunstgalleri.

Den såkaldte "Burn" (stort bål smukt opbygget af ønsker og drømme skrevet på større og mindre træstykker og på farvede papirlapper) fredag aften, iscenesat af Dave X fra "Burning Man" i Nevada, var magisk. Vi holdt i hånd i en stor cirkel, gav knus og sluttede af med en venskabelig sneboldskamp. Lørdag aften var der fest for os alle på Loppen med dj's og levende musik af venner og af Loppens tilknyttede folk.

På møderne berørte vi emner som: Mødestruktur, måltidsfællesskabets vigtighed, konflikthåndtering, økonomi, fonden, bæredygtighed, konsensus, nærdemokrati, alternativ økonomi, et "ministerium for folkelig lykke", renovering, nybyggeri, anlæggelse af en stor fælles permakulturhave (selvforsyning via byhaver i højbede og ved at opbygge en økologisk Christiania-gård på landet) og mere samarbejde med de andre økosamfund.

Der var forslag om at skabe en fælles Christiania-indkøbsforening som et bredt samarbejde mellem alle vores virksomheder og spisesteder og en fair trade-import.

Christiania som "eksportvare"?

Christiania har inspireret mange mennesker over hele verden. Kan tankegangen med selvforvaltning og konsensusdemokrati eksporteres til Rusland? Estland? Letland? Singapore? Nakskov? – til steder, hvor der er brug for, at borgerne tager ansvar for lokalsamfundets udvikling?

Her kan der være tale om for eksempel socialt og miljømæssigt nedslidte områder, såsom nedlagte industriområder og efterkrigszoner? Eller til vores uddannelsesinstitutioner?

Vi havde taget fri for at kunne fordybe os sammen – uden at det hele tiden drejede sig om politik og Christianias overlevelse…

Unge og gamle kan arbejde sammen, såkaldte ressourcesvage skal stadig kunne blandes med såkaldte ressourcestærke, Christiania kan hjælpe og samarbejde med folk i den fattige del af verden, vi kunne oprette en hjælpefond – og vi talte om os selv og vores trivsel, vores sociale liv og kultur overfor hinanden.

Vi synes selv, at vi fik sat gang i en ordentlig og saglig debat. Og vigtigst af alt var det at møde sin med-christianit uforpligtende og ikke at skulle skynde sig hjem og lave mad. Vi havde taget fri for at kunne fordybe os sammen – uden at det hele tiden drejede sig om politik og Christianias overlevelse…

Et frø blev sået...

Hvis bare nogle få idéer spirer færdig, så er det allerede en succes. Vi arbejder videre og ændrer fremover måske vores lukkeuge til lykkeuge – eller hvis en uge er for meget, så i hvert fald til lykkedage. For I kan godt regne med, at det kommer til at ske igen. Det er vigtigt at gøre status og se sig selv i spejlet.

Sent søndag nat – efter at lukkeugen var slut – borede et par stykker af os symbolsk tre store huller i hegnet. Folk begyndte så småt at kravle ind og ud gennem hullerne – som for en ny begyndelse. Mandag morgen blev hele hegnet væltet og ind strømmede det med besøgende…

Og så er der blevet født 12 babyer af unge par på Christiania inden for de seneste 7-8 måneder – og det må da siges at være et håb for fremtiden…

Forkortet af redaktionen