MEGA, Marx-Engels-Gesamtausgabe, er en udgivelse af Karl Marx' og Friedrich Engels' samlede efterladte skrifter og manuskripter på originalsprogene. 

Som det blandt andet fremgår af korrespondancen mellem Marx og Engels, var de begge overbevist om, at der var en sammenhæng mellem økonomiske og politiske kriser.

De første bind udkom i 1975, og planen var, at der indtil år 2000 skulle udkomme i alt 100 bind. Planerne blev dog ændret efter Sovjetunionens og DDRs sammenbrud samt udvidet, blandt andet på grund af nyopdagede tekster. Udgaven er nu planlagt til at bestå af fire sektioner med i alt 114 dobbeltbind, og forventes at være afsluttet i 2036.

Det er et langsommeligt arbejde, især fordi der er tale om mange hidtil utrykte udkast og manuskripter – og især Marx' håndskrift er svær at læse. Der er dog også gevinst på anden måde. Således er hidtil ukendte manuskripter og breve til og fra Marx og Engels blevet fundet.

Sidste år udkom bind 14 i IV. afdeling, som omhandler perioden november 1857 til februar 1858 med speciel fokus på den økonomiske verdenskrise. Marx og Engels vurderede senere krisespørgsmålet anderledes på baggrund af verdensmarkedets udvikling.

En anden slags krise

Som det blandt andet fremgår af korrespondancen mellem Marx og Engels, var de begge overbevist om, at der var en sammenhæng mellem økonomiske og politiske kriser. Denne sammenhæng var tydelig i årene 1848/49, hvor politiske opbrud i forskellige europæiske lande blev udløst på baggrund af økonomiske kriser i hvert fald fra senest 1847.

Denne specifikke udvikling så de også i den næstfølgende krise, som brød ud i efteråret 1857. Men det stod dem hurtigt klart, at der nu var tale om en anden type krise. Der var ikke mere tale om en handelskrise alene, men om en industriel krise udløst af en amerikansk banks konkurs i august 1858. Marx forsøgte senere at udarbejde en mere generel kriseteori, hvor han koncentrerede sig om industri og produktion.

Følgerne af krisen var omfattende og ramte i alle de lande, der var involveret i verdenshandelen. Der var, med andre ord, tale om den første verdenskrise. Der var selvfølgelig adskillige stater især i Asien og Afrika, som ikke var inddraget i den globale udvikling.

Den nye krise

Den nye krise fangede omgående Marx’ interesse, og han forventede, at den ville udløse et nyt revolutionært opsving.

Der opstod imidlertid ingen revolutionær massebevægelse i denne omgang, men i en række stater i Europa, Amerika og enkelte stater i andre verdensdele begyndte en proletarisk bevægelse at udvikle sig. Det skete blandt andet i form af strejker i flere lande, og en foreløbig begrænset organisering på faglig baggrund tog de første skridt i fra slutningen af 1850'erne.

Den nye krise fangede omgående Marx’ interesse, og han forventede, at den ville udløse et nyt revolutionært opsving. 

En politisk arbejderbevægelse udviklede sig langsomt fra 1840'erne, især i Frankrig og blandt tyske vandrende svende. Blandt disse var buntmageren Niels Lorents Petersen fra København, som også blev aktiv i den danske bevægelse.

I Storbritannien blev den til en massebevægelse (Chartismen), og i 1860'erne viste der sig ansatser til en international organisering, der til en vis grad kunne bygge på erfaringerne fra de forudgående årtier (se herom Niels Finn Christiansen: Socialismens historie 1. Fra kapitalismens gennembrud til første verdenskrig, København 1976, s. 83-94, 104-112).

Teoridannelsen bliver finpudset

Et væsentligt resultat af krisen var imidlertid, at Marx’ videnskabelige forståelse af forudsætningerne blev finpudset og revideret. At krisen blev så omfattende, havde forskellige årsager – for eksempel Krimkrigen, guldfundene i Californien og Australien - ligesom den også havde en væsentlig andel i Marx’ og Engels’ teoridannelse.

I det nu foreliggende MEGA-bind gør udgiverne gør på et forståeligt sprog rede for dette i deres indledning (s. 511-559). Det er dog naturligvis mere end en indføring i årsagerne til krisen og dens udvikling.

Marx var allerede i begyndelsen af 1850'erne begyndt at re-orientere sig i forbindelse med krisevurderingen: han forventede, at finanskriserne ville blive afløst af kriser i den industrielle produktion, altså realøkonomien.

Forskerne, der har redigeret det nu foreliggende MEGA-bind, diskuterer, hvad disse ydre omstændigheder betød for udviklingen af Marx’ og Engels’ metode, den økonomiske teoridannelse og vurderingen af de politiske konsekvenser heraf.

En væsentlig forudsætning

Redaktionsgruppen består af tre japanske og tre tyske forskere.  Arbejdet med udgivelsen af dette bind (bind 14 i IV. afdeling) har stået på siden cirka 1990.

Diskussionsbidrag til dette bind kan findes blandt andet i årbogen Beiträge zur Marx-Engels-Forschung 1991, 1995, 1996, 1998 og 2007, redaktørerne af dette bind har også medvirket med bidrag i Marx-Engels-Jahrbuch.

En af medarbejderne ved dette MEGA-bind, Kenji Mori, har brugt materialet i et samleværk, der undersøger sammenhængen mellem indholdet i dette forarbejde og Kapitalen (Marx’s Capital: An Unfinishable Project? Leiden, Boston 2017).

Materialet – egentlig en empirisk samling af samtidige avisudklip – har altså en ikke uvæsentlig betydning for diskussionen om marxismens udvikling.

De kendte økonomiske værker

Dette bind indeholder forberedende arbejder af Marx. Han har samlet 1526 avisartikler over en periode på tre måneder fra især engelske aviser i tiden november 1857 til februar1858. På dette grundlag undersøgte han krisen og dens følger for Frankrig, Italien, Spanien, Storbritannien, Tyskland, Østrig, Skandinavien, USA og enkelte ikke-europæiske lande.

Disse artikler dannede grundlag for det videre arbejde med de allerede kendte økonomiske værker, hvad enten de blev færdige som de tre bind af "Kapitalen", eller manuskriptet "Grundrids til kritikken af den politiske økonomi" (to oversættelser: 1974 og 1974-78) (se for eksempel Marx-Engels Gesamtausgabe afd. II/1), som først blev udgivet i sin helhed efter Anden Verdenskrig.

Materialet i dette bind skulle oprindeligt danne grundlaget for en af Marx planlagt afhandling. Der er altså ikke tale om tekster skrevet af Marx men bearbejdede afskrifter. Næsten samtidig arbejdede han dog med forskellige andre manuskripter og orienterede sig i den daværende diskussion vedrørende økonomiske kriser.

Det foreliggende bind står således i snæver forbindelse med adskillige bind i MEGA’s anden afdeling, som i alt består af 15 bind.

New York Daily Tribune

Det samme gælder for tredje afdeling, brevvekslingen, der på nuværende tidspunkt er nået frem til året 1866. Her er især bind otte og ni (1856 til 1859) vigtige.

Det vil sige, at den overvejende del af det her relevante materiale er tilgængelig i MEGA. Kun første afdelings bind 16 for tiden 1857-1858 mangler endnu. For eksempel kan nævnes, at nogle af Marx’ og Engels avisartikler til New York Daily Tribune ikke er udkommet i MEGA, men dog nemt kan findes i de andre omfattende værk-udgaver på enten tysk eller engelsk.  

Man kan altså med de allerede foreliggende MEGA-bind, finde næsten alle de relevante informationer i de tidsrelevante bind i de fire afdelinger.

Disse tre hæfter indsamlet af Marx i tiden fra november 1857 til februar 1858 har ikke været trykt før. Deres formål var at udarbejde en dokumentation til brug for en aktuel afhandling om den økonomiske krise, som dog aldrig blev lavet.

Ikke desto mindre indtager de en ikke uvæsentlig plads i diskussionen om kriser i hans samtid. De har haft betydning for andre tekster, som udarbejdedes af Marx, hvor de dannede en del af det empiriske grudlag for hans videre diskussion om kriseteorier, blandt andet anvendt i "Grundrids…" og en række væsentlige artikler i New York Tribune.

De giver ligeledes indsigt i Marx’ arbejdsmetode og understreger, at han ikke kun var en abstrakt teoretiker, men samtidig en politisk aktiv forsker, der indtog en plads i den videnskabelige og politiske diskussion.

Verdensmarkedet

I 1977 og 1988 udgav Kjeld Schmidt og Morten Thing en omfattende antologi af Karl Marx og Friedrich Engels: Verdensmarkedet. Avisartikler, breve m.v. 1847-1895, lidt over 1000 sider, hvoraf knapt 100 sider er udgivernes efterskrifter.

MEGA var på det tidspunkt lige begyndt at udkomme, hvilket indebar, at en stor del af teksterne måtte hentes enten fra de originale udgivelser, ofte svært tilgængelige engelsksprogede aviser.

Denne antologi vil i sagens natur blive forældet, efterhånden som MEGA-bindene udkommer, således kan ingen af teksterne fra den nye MEGA IV/14 findes i "Verdensmarkedet".

Det betyder ikke, at antologien er betydningsløs, men at de nye MEGA-bind skal inddrages i arbejdet. En yderligere fordel er, at teksterne i "Verdensmarkedet" er oversat til dansk og dermed er lettere tilgængelig for et dansk publikum.