Med det nu udkomne MEGA-bind, "Exzerpte und Notizen. Juli 1845 bis Dezember 1850", foreligger der i alt 62 af de planlagte 114 bind i den omfattende udgave af alle Karl Marx’ og Friedrich Engels’ efterladte skrifter, tekster, manuskripter og breve.
Syv bind i serien (som forkortes MEGA - Marx-Engels-Gesamtausgabe), er efter sigende så langt fremme, at de under alle omstændigheder vil kunne udkomme i løbet af de næste tre år i den kendte papirudgave.
Marx og Engels kritiserede den utopiske socialisme og kommunisme i det Kommunistiske Manifest, fordi denne teoris socialistiske tilhængere ikke havde opfattet arbejderklassens kamp som en selvstændig bevægelse.
Der arbejdes imidlertid samtidig på en digitaliseret udgave, som vil kunne afløse det hidtil kendte format. Hvor langt fremme disse overvejelser er, kan endnu ikke siges, men det vil formentlig blive afgjort i efteråret 2015. Der er dog gjort positive erfaringer med digitaliseringen af bindene i II. sektion af MEGA. I denne sektion er udkommet alle tekster, der har forbindelse med "Kapitalen.
Centrale tekster på vej
Det er centrale værker, som nu er på trapperne. I første sektion drejer det sig for eksempel om bind fem "Den tyske ideologi", som har en lang historie bag sig. Manuskriptet blev ikke udgivet i forfatternes levetid, og der været store problemer med at få tilrettelagt manuskriptet i overensstemmelse med Marx’ og Engels’ planer.
Endvidere skulle første bind af tre planlagte bind om Neue Rheinische Zeitung være meget tæt på en afslutning. Det gælder også for bind 16, der indeholder tekster fra tiden 1857-1858.
I tredje sektion, korrespondancen, udkommer det bind, der dækker forberedelsen af den Internationale Arbejderkongres i 1889. Det er denne kongres, der blev starten af II. Internationale og indledningen til sammensmeltningen af marxismen og arbejderbevægelsen.
De øvrige bind, som kan forudses at udkomme i de kommende år, er bind 14, korrespondancen 1866 til 1867, og et bind med uddrag (ekscerpter) vedrørende den økonomiske verdenskrise 1857. Dette bind vil måske tiltrække sig en særlig interesse i lyset af den nuværende økonomiske krise, idet økonomiske kriser jo er jævnligt forekommende begivenheder i den kapitalistiske verden.
Manchester-Hefte
Det nye bind fem i fjerde sektion, "Exzerpte und Notizen. Juli 1845 bis Dezember 1850", er meget velkomment, fordi det er snævert forbundet med bind IV/4, der udkom i 1988 og indeholder uddrag af Engels’ og Marx’ studier i Manchester i efteråret 1845.
I bind IV/4 er de første seks bind af Manchester-Hefte udgivet, mens det nye bind IV/5 indeholder de manglende uddrag. Det er væsentlige tekster, for så vidt som de giver indblik i udviklingen af forudsætningerne for især Marx’ forestillinger om den materialistiske historieopfattelse.
Mens de tre første sektioner af MEGA indeholder Marx’ og Engels afsluttede skrifter og korrespondancen, består fjerde sektion af alt det øvrige efterladte materiale: især afskrifter fra andres bøger, notater, boglister, notesbøger og så videre.
Det sidste bind (IV/32) i denne afdeling er en fortegnelse over de bøger, som fandtes i Engels’ og Marx’ bogsamlinger ved Engels’ død i 1895. Desværre er mange bind forsvundet. Der findes fortegnelser over flere hundrede andre titler, som engang har været i biblioteket, men som på grund af tidernes ugunst er forsvundet.
De identificerede bøger er desværre spredt over forskellige biblioteker. Af disse 1450 bøger er mange af deres ejere blevet forsynet med anmærkninger i margenen: især Marx skrev ofte kommentarer om forfatternes fremlæggelser. Kommentarerne er en ikke uvæsentlig del af forfatterskabet. Men de viser også, at det materiale, som præsenteres i IV. sektion af MEGA, er en blandet landhandel. Materialet i denne sektion kan især bruges til at "kigge Marx og Engels over skulderen", og således se, hvor de har fundet det materiale, som senere blev indarbejdet i forskellige andre tekster af de to.
Ekscerpter
Det kan diskuteres, hvor vigtige disse ekscerpter er. Det, de viser, er, at især Marx gennemførte et dybtgående studie af den forudgående og samtidige litteratur. Hans kritiske overvejelser resulterede i udarbejdelsens af "Kapitalen" med undertitlen "Kritik af den politiske økonomi". Som bekendt blev Kapitalen ikke afsluttet af Marx, men hans omfattende udkast findes på nuværende tidspunkt alle i MEGA.
De nu foreliggende ekscerpter hører til blandt de tidlige studier, hvor Marx endnu ikke koncentrerede sig om den politiske teori. Den økonomiske kritik blev udarbejdet yderligere i 1850'erne og 1860'erne (også kendt som teorier om merværdien).
De her offentliggjorte manuskripter har ikke været udgivet før. De indeholder materiale, som senere blandt andet også blev inddraget i udarbejdelsen af det økonomiske hovedværk. Redaktørerne (en arbejdsgruppen i Moskva) har i deres undersøgelser af den historiske sammenhæng påvist, at uddragene adskillige steder er blevet brugt i senere tekster. Langt fra alt er blevet brugt direkte, men er indgået som baggrundsmateriale i udviklingen af den nye teori – og ligeledes i bestræbelserne på at udvikle et sprog, som tydeliggjorde, hvor forskellene til de hidtidige politisk–økonomiske teorier lå.
I alt har Marx foretaget uddrag af 16 afhandlinger af 10 forfattere. Han har ikke kun skrevet af, men også oversat teksterne til tysk - som bøgerne i hans bibliotek viser, var fransk hans første fremmedsprog. Som anført har det især været værker af Robert Owen, som med sin utopiske samfundsteori havde udviklet et system, som den samtidige arbejderbevægelse tog til sig. Marx og Engels kritiserede den utopiske socialisme og kommunisme i det Kommunistiske Manifest, fordi denne teoris socialistiske tilhængere ikke havde opfattet arbejderklassens kamp som en selvstændig bevægelse.
Den anden forfatter, som Marx interesserede sig for, var John Francis Bray. Det er en overraskelse, at denne forfatter her er blevet opdaget som en væsentlig inspirationskilde for Marx. Bray var i sit skrift Labour’s Wrongs and Labour’s Remedy gået ind på emner, som berørte Marx: Politik- og klasseanalysen, men Marx inddrog også Brays vurdering af kønsspørgsmålet. Marx har flere steder henvist til Bray, men at hans betydning var så stor, som uddragene her viser, er nyt.
Bindet giver således indblik i udviklingen af Marx’ forståelse af den politiske økonomi og samfundsklasserne rolle. Det var ganske vist spørgsmål, som var blevet diskuteret af Marx og Engels på deres møde i 1844, og som de havde nærmet sig fra en anden side. Ikke desto mindre var det af betydning, at de her fandt en indirekte respons.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278