Skattesystemerne i de fleste lande bliver i stigende grad indrettet sådan, at de favoriserer de mest velhavende, mens almindelige mennesker får lov til at betale forholdsvis mere i skatter og afgifter. Det er med til at øge uligheden, viser den seneste ulighedsrapport fra organisationen Oxfam International.

Hver eneste gang vores politikere sænker skatten for de rigeste eller skærer i vores velfærd, træffer de et aktivt valg om at øge uligheden.
Kristian Weise, kommende generalsekretær for Oxfam IBIS

Ifølge rapporten er der brug for en hårdere beskatning af de rige for at sikre penge til nødvendig fælles velfærd og dæmme op for den stigende ulighed.

Især de riges store formuer er voldsomt underbeskattet. Kun fire procent af skatteindtægterne kommer fra formueskatter. Og når det gælder indkomstskat, er den gennemsnitlige marginalskat faldet fra 62 procent i 1970 til kun 38 procent i 2013.

Trillioner i skattely

De riges og virksomhedernes skat er dog reelt endnu lavere, da de i vid udstrækning kan benytte sig af skattely – og gør det.

Ifølge Oxfam-rapporten har de super-rige gemt mindst 7,6 billioner dollar – 49.938.800.000.000 kroner – væk i skattely, og dermed skatteunddraget verdens befolkninger for anslået 1,3 billioner kroner. 

Især befolkningerne i Afrika er hårdt ramt. Deres statskasser går årligt glip af 98,6 milliarder kroner. Udviklingslandene går desuden glip af omkring 657 milliarder kroner, ved at multinationale selskaber udnytter huller i skattelovgivningen og placerer profitter i skattely-lande.

Oxfam-rapporten henviser her til en undersøgelse, som blandt andet viser, at EU-landene Holland, Irland og Luxembourg står for over halvdelen af USA-virksomheders investeringer via skattely-lande.

Skattesænkning for de rige

Også i Danmark har skiftende regeringer dels helt afskaffet formueskatten, dels nedsat topskatten ad flere omgange. Hertil har besparelser i SKAT og lempelig skattelovgivning gjort det meget lettere at snyde eller unddrage statskassen for mange milliarder kroner.

– Hver eneste gang vores politikere sænker skatten for de rigeste eller skærer i vores velfærd, træffer de et aktivt valg om at øge uligheden og hjælpe de rigeste med at blive rigere på bekostning af alle andre. Desværre er det den politik, som bliver ført alt for mange steder, og årets ulighedsrapport viser, at uligheden er vokset igen i år, siger Kristian Weise.

Han bliver fra februar generalsekretær i Oxfam IBIS, som er den danske organisation, der er tilknyttet Oxfam International.

Den tunge ende nedad

Dertil kommer, at afgifter på mad og andre livsfornødenheder vender den tunge ende nedad, og bidrager til en ulige beskatning. I nogle lande betaler de fattigste ti procent af befolkningen dermed mere i effektiv skat og afgifter end de rigeste ti procent, skriver Oxfam. Det gælder for eksempel så forskellige lande som Brasilien og Storbritannien. Det er en udvikling, der har taget fart i de seneste årti, skriver Oxfam:

"Vores analyse (…) viser, at siden finanskrisen i 2008 har skattebyrden skiftet fra virksomheder til familier, og alle nettostigninger i skatteindtægter er kommet fra indkomst- og forbrugsskatter som moms. Disse skatter vender ofte den tunge ende nedad, fordi fattige mennesker betaler en større andel af deres indkomst, så forbrugsskatter øger uligheden."

Den danske moms blev indført i 1967 og dermed blev der for første gang krævet skatteafgift på forbrugernes køb af fødevarer. Dengang var momsen på 10 procent. Senere er den blevet hævet i flere omgange og udgør i dag 25 procent. Desuden er stadig flere varegrupper og tjenesteydelser blevet omfattet af momsafgiften som led i tilpasningen til EU's afgiftsharmonisering. Omkring 20 procent af statskassens samlede skatteindtægter kommer i dag fra momsen.

Der er dog også de senere år sket afgiftsnedsættelser på visse varegrupper i Danmark. De er kommet på for eksempel dyre biler, lystbåde og privatfly.