Verdens rigdomme samles på stadig færre hænder.

Sidste år ejede verdens 26 rigeste personer det samme som den fattigste halvdel af verdens befolkning. Året før skulle der 43 superrige til, for at det regnestykke gik op. 

Størrelsen på din bankkonto bør ikke diktere, hvor mange år dine børn kan gå i skole, eller hvor længe du lever – alligevel er det realiteten i alt for mange af verdens lande.
Winnie Byanyima, Oxfam International

Sidste år øgede verdens dollarmilliardærer deres formuer med tilsammen 12 procent – over 16 milliarder kroner om dagen – mens opsparingen hos verdens fattigste halvdel af befolkningen faldt med 11 procent.

Det afslører den årlige uligheds-rapport fra Oxfam International. Organisationen ser det som sin opgave at bekæmpe fattigdom og arbejde for, at verdens regeringer sikrer deres borgere adgang til kollektiv velfærd. Årets rapport har titlen "Public Good or Private Wealth?" ("Fælles velfærd eller privat rigdom?").

– Størrelsen på din bankkonto bør ikke diktere, hvor mange år dine børn kan gå i skole, eller hvor længe du lever – alligevel er det realiteten i alt for mange af verdens lande. Mens virksomheder og de super-rige nyder godt af lave skatter, bliver millioner af piger nægtet en ordentlig uddannelse, og kvinder dør under graviditet på grund af manglende sundhedspleje, siger Winnie Byanyima, direktør for Oxfam International.

Skattepolitik undergraver velfærd

Oxfams ulighedsrapport afslører, hvordan regeringer verden over bidrager til den øgede ulighed ved at underfinansiere offentlig velfærd, blandt andet inden for sundhed og uddannelse, mens de underbeskatter virksomheder og den rigeste del af befolkningen og undlader at sætte ind overfor skatteunddragelse. 

– Fattigdommen vokser – også i Danmark. De allerfattigste har fået beskåret deres indtægt ved beskæringer i overførselsindkomsterne. Vores sundhedssystem er under så stort pres, at det kan koste menneskeliv, siger Jørgen Petersen, formand for Kommunistisk Parti, til Arbejderen.

– Samtidig har skiftende regeringer sænket skatten for de rigeste, og ladet dem snyde statskassen for milliarder via besparelser i SKAT, så der ikke har kunnet gennemføres en effektiv skattekontrol. Det skal der rettes op på, og den kollektive velfærd have et effektivt løft – som landets rigeste må betale, understreger Jørgen Petersen.

Formueskat mod ulighed

Oxfam-rapporten foreslår, at den voksende ulighed i velstand kan mindskes ved at (gen)indføre formueskatten, som mange af verdens rigeste lande helt har afskaffet eller sat ned til et minimum.

For eksempel kunne en formueskat på blot 0,5 procent hos verdens rigeste ene procent sikre, at alle de 252 millioner børn, der i dag ikke har adgang til undervisning, kunne komme i skole. Eller betale for en sundhedspleje, som kan redde livet for 3,3 millioner mennesker, påpeger rapporten.

Den danske formueskat blev afskaffet af Nyrup-regeringen i 1997. Tre folketingspartier har dog forslag om at genindføre den i en eller anden form, til finansiering af den kollektive velfærd.

SF foreslår en formueskat på 0,5 procent af formuer på over fem millioner kroner, herunder også formuer bundet i mursten. Alternativet har et lignende forslag, men ønsker en skat på én procent af formuer over tre millioner kroner. Enhedslistens forslag matcher Alternativets, men partiet ønsker at undtage boligformuer.

Et dansk resume af Oxfamrapporten kan ses på oxfamibis.dk.