Det går dårligt med Grønlands økonomi. Rejekvoterne reduceres med 25 procent. Mennesker udvandrer fra Grønland. Derfor satser Grønlands selvstyre nu på at skabe indtægter og arbejdspladser ved at udnytte landets mange mineralske ressourcer og vandressourcer.

Det påpeger Ove Karl Berthelsen, der i den grønlandske regering er ansvarlig for 'erhverv og råstoffer', overfor Arbejderen.

Han står midt i den politiske storm, der har rejst sig, da Grønlands Landsting vedtog en såkaldt storskalalov, som lægger rammerne for udenlandske investeringer i udvinding af metaller, olie og andre mineraler.

Vi er ikke helt tilfredse, men det var, hvad vi kunne opnå.

Jess G. Berthelsen

Ove Karl Berthelsen og andre grønlandske politikere er oprørte, fordi danske politikere og faglige ledere kritiserer den vedtagne lov. Det gælder også Sara Olsvig, der er valgt til Folketinget fra partiet IA i Grønland. Hun mener, den danske kritik bygger på urigtige oplysninger:

- Jeg gør alt for at sikre, at de danske politikere har fakta om storskalaloven, da den danske presses dækning af vedtagelsen, desværre er fyldt med faktuelle fejl, siger Sara Olsvig til den grønlandske avis Sermitsiak.

Ingen stemte imod

Venstrefløjspartiet IA har regeringsmagten i Grønland. Storskalaloven blev vedtaget med alle stemmer - undtagen stemmerne fra det socialdemokratiske Siumut, der undlod at stemme.

Ove Karl Berthelsen påpeger i en redegørelse, at den mest realistiske mulighed for at igangsætte nye erhvervsaktiviteter er "en bæredygtig udnyttelse af vores naturressourcer".

Landstinget konkluderer, at Grønland ikke selv har de ressourcer, som skal til;  kapital, teknologi og arbejdskraft:

"Vi er afhængige af investeringer udefra", skriver Berthelsen og tilføjer, at storskalaloven skal gøre Grønland attraktiv for udenlandske investorer.

Storskalaloven skal på den ene side skabe arbejdspladser til grønlændere og indtægter til Grønland. På den anden side lægger den rammerne for, at udenlandske investorer kan medbringe deres egen arbejdskraft i anlægsfasen. Fordi Grønland ikke kan levere kvaliticeret arbejdskraft i det nødvendige omfang i opstarten.

"Der skal bruges op til 3000 arbejdstagere om året i anlægsfasen alene til den jernmine, som planlægges nord for hovedstaden Nuuk. Grønland har ganske enkelt ikke det nødvendige antal faglærte arbejdere til selv at bygge minen. Til gengæld kan vi godt levere de cirka 700 minearbejdere, som skal arbejde i minen, når den er færdig", skriver Ove Karl Berthelsen i en mail til Arbejderen.

Social dumping?

Den kritik, som nogle danske politikere og dansk fagbevægelse har rejst, handler primært om faren for underbetaling, socialdumping og brud på arbejderrettigheder i den etableringsfase, hvor storskalaloven åbner for at investorer kan bringe deres egen arbejdskraft med til Grønland.

Disse arbejdere er undtaget fra de almindeligt gældende regler for løn- og arbejdsforhold og frataget visse rettigheder.

I storskalalovens paragraf 12 lyder det, at Grønlands almindelige arbejdsmarkedslov "finder ikke anvendelse for udenlandsk  arbejdskraft, der er beskæftiget på projekter omfattet af en tilladelse meddelt efter denne lov".

I paragraf 14 står der, at lovgivning om ferie er suspenderet for disse udenlandske arbejdere.

Men der er ikke tale om, at Grønlands Landsting med loven giver udenlandske investorer frit spil. I lovens paragraf 10 er der en klargøring af rammer for overenskomstforhold.

* Udenlandske ansatte kan være omfattet af kollektive overenskomster indgået med udenlandske faglige organisationer.

* Løn- og ansættelsesvilkår og arbejdsforhold for udenlandske ansatte må ikke være i strid med de for Grønland gældende regler eller Grønlands internationale forpligtelser.

Det fik SIK

Ove Karl Berthelsen præciserer, at der "ikke kan aftales lønniveauer, som ligger under den minimumsløn, som er aftalt på det grønlandske arbejdsmarked, p.t. 80,41 kroner i timen. Hvis arbejdsgiveren betaler kost og logi kan dette fratrækkes lønudbetalingen, dog ... ikke over 17,50 kroner pr. time".

Disse betingelser til udenlandske arbejdsgivere kom på plads efter en sidste runde forhandlinger mellem Selvstyret og Grønlands LO, SIK:

- Vi er ikke helt tilfredse, men det var, hvad vi kunne opnå, siger SIK-formand Jess G. Berthelsen. Han "håber loven i sin nuværende form kan dæmme op for social dumping."