Da Friedrich Engels og Karl Marx mødtes for første gang i 1842, førte det ikke umiddelbart til et snævert samarbejde mellem dem.

Forudsætningerne for et samarbejde havde først udviklet sig gradvist gennem brevveksling og på baggrund af nogle artikler, Engels offentliggjorde i 1844 i tidsskrifter, som Marx redigerede.

Denne overens-stemmelse i tankegang var dyb, og i fællesskab udgav de en kritik af den hidtidige dominerende filosofiske retning inden for den tidlige kommunistiske bevægelse

De gjorde et dybt indtryk på Marx, og de to mødtes i august 1844 i Paris. De kunne her konstatere, at de begge var kommet til en erkendelse af, at arbejderklassen var et afgørende element i den samfundsmæssige udvikling, de anså for nødvendig. De var også begge kommet frem til forståelsen af den materialistiske opfattelse af betingelserne for samfundets udvikling.

Denne overensstemmelse i tankegang var dyb, og i fællesskab udgav de en kritik af den hidtidige dominerende filosofiske retning inden for den tidlige kommunistiske bevægelse, som var repræsenteret af brødrene Bauer, som Marx hidtil havde samarbejdet med.

Manchester Hefterne

Deres samarbejde fortsatte i Manchester i august 1845.

I denne by ville Marx og Engels studere den engelske økonomiske litteratur, som på dette tidspunkt var den mest avancerede inden for økonomisk videnskab. Det var naturligt nok, idet den økonomisk industrielle udvikling var nået længst i Storbritannien.

De skriftlige resultater af dette arbejde var en række uddrag af videnskabelige teoridannelser, som fandtes på tryk i England – som redaktørerne af bindet understreger fandtes disse værker kun i engelske biblioteker – for at kunne studere dem nærmere var afskrifterne derfor en nødvendighed. Det var ikke tilfældigt, at disse biblioteker lå i byen Manchester, som dengang var et førende industrielt center.

Disse afskrifter findes i en række hefter, som går under navnet Manchester Exzerpthefte ("Manchester Hefterne"). De første seks af disse hefter er trykt i MEGA bind IV/4, som udkom i 1988.

I det nu udkomne bind IV/5 findes uddrag af adskillige samtidige teoretikeres og økonomers skrifter, for eksempel af den engelsk-amerikanske socialist John Francis Bray, og den utopiske socialist og pioneren for den kooperative bevægelse, Robert Owen, samt en række i dag nærmest ukendte teoretikere. De dukker dog op i forskellige sammenhænge i Marx’ afhandlinger, og de bidrog således på forskellig måde til udviklingen af den nye samfundsteori – også selv om de bare blev nævnt fordi Marx ønskede at lægge afstand af deres vurderinger.

Studier og afhandlinger

Efter mødet i Paris, hvor Marx og Engels havde gjort sig klart, at de var enige om de centrale punkter, aftalte de et fælles arbejdsprogram.

Mens især Marx i Manchester studerede den samtidige politiske økonomi for at kunne udvikle den nye videnskab, greb Engels på anden måde fat i samtidens problemer. Hans studier udviklede sig meget hurtigt til at blive en selvstændig bog "De arbejdende klassers stilling i England", som udkom 1845, det vil sige før det fælles ophold i Manchester. Bogen vakte opsigt i samtiden, og også i Danmark blev den anmeldt udførligt i Lolland-Falsters Stiftstidende og Kjøbenhavnsposten.

Der findes også andre vidnesbyrd om en dansk interesse for de nye europæiske strømninger i første halvdel af 1800-tallet, senest analyseret af Bertel Nygaard (se boksen Dansk interesse)

Marx’ bibliotek

I det nye MEGA-bind IV/5 findes også nogle uddrag, som ikke ses brugt i Marx' tekster og en interessant fortegnelse over Marx’ bibliotek i 1849.

>> Nyt MEGA-bind ser Marx og Engels over skulderen

Marx blev som redaktør af "Neue Rheinische Zeitung" udvist af Preussen midt i maj 1849, og avisen blev forbudt nogle få dage senere. Den største del af hans daværende bogsamling måtte blive i Köln og blev midlertidigt overdraget til en ven, Roland Daniels. Denne blev imidlertid i 1851 anklaget for kommunistisk virksomhed og fængslet. Bøgerne var kort forinden blev oplagret i en vinkælder, og Marx fik dem først tilbage i 1861 efter vennens død. 

Marx beklagede senere, at adskillige vigtige værker var forsvundet (breve til Engels 2. og 27. februar 1861). Daniels havde imidlertid udarbejdet en liste over bøgerne, og denne liste er bevaret; dengang bestod samlingen af cirka 820 bøger, de fleste på fransk, foruden en række tyske og engelske titler. Marx havde også brugt engelske økonomiske værker oversat til fransk. Den største del af del af samlingen var historisk litteratur og behandlede de fleste europæiske lande samt USA og Paraguay. På side 502 til 572 i det foreliggende bind IV/5 findes en præcis bibliografisk fortegnelse af listens titler.

Daniels’ liste er ikke en tekst af Marx, og burde således ikke være blevet bragt i denne udgave. Men da listen indeholder anmærkninger og notater af Marx, vurderes den med rette som relevant for forståelsen af Marx’ udvikling.

Det nye MEGA bind indeholder enkelte andre uddrag, som ikke findes i Manchester-hefterne, men som er udarbejdet i tiden mellem 1846 og 1850. Bindet er således blevet en slags opsamlingsudgivelse.

Det gælder også for de enkelte korte notitser af Engels, der findes i bindet (side 317-329). Det er uddrag af en afhandling af den dansk-franske geograf Malthe Conrad Bruun og endvidere et af de spørgsmål, som Engels især interesserede sig for: militærspørgsmål. (I Militært tidsskrift 1975 og 1977 findes der nogle læseværdige artikler om Engels interesse for dette emne skrevet af Ole Balleby).