20 Apr 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hvordan britisk kapitalisme fødte marxismen

Karl Marx 200 år

Hvordan britisk kapitalisme fødte marxismen

Det 19. århundredes Storbritannien gav Marx de bedste betingelser for at kunne observere og afsløre den kapitalistiske produktionsmådes virkemåde.

Marx brugte i sin forskning de halvårlige rapporter fra Fabriksinspektionen om arbejdsforhold i tekstilindustrien. Her fra en britisk tekstilfabrik en del år senere, nemlig i 1911.
FOTO: Lewis Hine
1 af 1

Hvis Karl Marx ikke havde levet den sidste halvdel af sit liv i London, ville han aldrig have kunnet skabe sit storværk.

Marx' materialistiske historieopfattelse forudsatte en økonomisk basis, og det var i den britiske økonomiske teori, han fandt materialet til at skrive Kapitalen.

Marx kom til London i august 1849 og blev der til sin død. Den britiske kapitalisme var dengang på sit højeste, og Storbritannien var verdens førende industrination.

Marx befandt sig derfor på det bedst tænkelige sted for at kunne observere og afsløre den kapitalistiske produktionsmådes virkemåde. Hvis "det mest industrielt udviklede land kun viser det mindre udviklede land dets fremtid", som Marx skrev, så kan man sige, at han fra Storbritannien virkelig havde et globalt udsyn.

Det var også i Storbritannien, Marx fandt de teoretiske værktøjer, han brugte til sin analyse af kapitalismens oprindelse, tilstand og kommende undergang. I sit tyske hjemland startede han med filosofi – og Hegels præg forlod ham aldrig. Da han emigrerede til Frankrig, blev han imponeret af den franske politiske teori. Men hans materialistiske historieopfattelse forudsatte en økonomisk basis, og det var i den britiske økonomiske teori, han fandt materialet til at skrive Kapitalen. Adam Smith og vigtigere David Ricardo blev de vigtigste teoretikere for ham. Hans kritik af deres arbejde udgjorde fundamentet i hans egen økonomiske teori.

Arbejdsforhold i tekstilindustrien

Men det var ikke kun den britiske teori, der var uundværlig for Marx. Han fandt en uforlignelig kilde til information i British Museums bibliotek. Det gjaldt i særdeleshed parlamentets berømte blå bøger. Heri havde flittige embedsmænd samlet informationer om snart sagt alle områder af nationens liv.

Marx var særligt glad for de halvårlige rapporter fra Fabriksinspektionen, som handlede om overholdelsen af Fabrikslovens regler om arbejdstid og arbejdsforhold i tekstilindustrien. De var kilden til nogle af de mest dramatiske fordømmelser, man kan finde i Kapitalen. Også Engels skaffede ham uundværlige informationer fra hans stilling i familiens store tekstil-firma "Ermen & Engels" i Manchester.

I brevene fra Marx til Engels spørger han igen og igen om, hvordan det kapitalistiske firma, Engels arbejdede i, egentlig fungerede. Og Marx brugte en masse af disse førstehånds-vidnesbyrd i sine værker. Ikke desto mindre var Storbritanniens politiske bidrag til Marx’ værk ikke så omfattende, som landets bidrag til hans økonomiske tanker.

Storbritannien var drivhus

London var - naturligvis - hovedsædet for den første Internationale, hvor Marx var generalsekretær. Men hans tanker  vandt ikke megen genklang i Storbritannien. Det skyldtes til dels briternes dybe mistillid til den slags "store teorier" som marxismen mere og mere blev, efterhånden som den blev systematiseret af Engels og senere af Kautsky.

Paradoksalt nok var Storbritannien altså drivhus for Marx’ ideer - men det blev Tyskland og Rusland, der høstede frugterne.

En britisk fagforeningsmand, som havde fået et eksemplar af Kapitalen, sagde, at det var som om nogen havde foræret ham en elefant, og han ikke vidste, hvad han skulle stille op med den.

Den britiske ø-mentalitet, både i bogstavelig og i overført forstand, spillede også en rolle: Kapitalen blev oversat til både fransk og tysk, før der kom en engelsk udgave.

Der var også det, at den spirende socialistiske bevægelse havde dybe rødder i uortodokse kristne sekter og ikke var specielt modtagelig for en materialistisk, ateistisk marxisme.

Vigtigst var det dog netop den faktor, som gav Marx så rigt et grundlag for at udvikle sine ideer, der hindrede, at de fik politisk rodfæste. Da Storbritannien var det første industrialiserede land, var det også det første land, som opbyggede organiserede og effektive arbejderbevægelser. De var veletablerede, inden marxismen kom ind på scenen.

Paradoksalt nok var Storbritannien altså drivhus for Marx’ ideer - men det blev Tyskland og Rusland, der høstede frugterne.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. jun. 2018 - 13:00   29. jun. 2018 - 13:10

Marxisme

af David McLellan, gæsteprofessor i politisk teori ved Goldsmith’s College, University of London, og formand for Marx’ mindebibliotek og arbejderskole.
Om denne artikel
  • Den 5. maj i år var det 200 år siden, Karl Marx blev født i Trier i Tyskland. Han var revolutionær, samfundsvidenskabsmand og en af de mest betydningsfulde personer i den socialistiske bevægelses historie.

  • I anledningen af 200-året bringer Arbejderen en række artikler om Karl Marx og hans betydning. Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med den tyske avis Junge Welt, den britiske avis Moning Star og avisen Lëtzebuerger Vollek fra Luxembourg.

  • Denne artikel er bidraget fra Morning Star. Den er skrevet af  David McLellan, gæsteprofessor i politisk teori ved Goldsmith’s College, University of London, og formand for Marx’ mindebibliotek og arbejderskole.

  • Læs flere artikler om Karl Marx og marxismen på arbejderen.dk/marx