08 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Borgmester vinder på sit nej til USA's militærbase

Lokalvalg i Japan

Borgmester vinder på sit nej til USA's militærbase

Lokalvalget i byen Nago på den japanske ø Okinawa er blevet fulgt med spænding i landet. Den nye borgmester vil ikke have en amerikanske militærbase i området, og vælgerne støtter ham.

I byen Nago på Okinawa er borgmester Susumu Inamine blevet genvalgt, fordi han nægter at tillade opførelsen af en ny amerikansk militærbase i området.

USA's militærbase Futenma på Okinawa ligger i det tætbefolkede område Ginowan. USA og Japan er blevet enige om at flytte basen til det mindre tætbefolkede område omkring Nago.

Meningsmålinger viser, at 65 procent af indbyggerne i Nago er imod den nye base. Mere end 90 procent af dem, som har stemt på Inamine, har stemt på ham af den grund.

På trods af den lokale modstand annoncerede den japanske regering mandag, at man vil fortsætte arbejdet med at flytte basen og styrke alliancen med USA.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. jan. 2014 - 15:45   21. jan. 2014 - 16:00

Japan

rrj@arbejderen.dk