"Inuit Ataqatigiit fastholdet sit nej til udvindingen af uran og andre radioaktive mineraler, også som biprodukt".

Sådan står der i erklæringen fra landsmødet i Grønlands største parti, som blev afholdt i sidste weekend.

Inuit Ataqatigiit - i Danmark kendt under forkortelsen IA - er Grønlands venstreorienterede regeringsparti. Det er netop under IA-regeringen, at Grønland har sat fart på arbejdet med at forhandle kontrakter med udenlandske selskaber, der er interesseret i at udvinde de mange værdifulde mineraler i Grønland. Men uran får de ikke.

Frygten for kinesiske investeringer i Grønland virker dobbeltmoralsk.

Sara Olsvig, medlem af Folketinget for IA

Det fastholdes, "Indtil der måtte vise sig at være en gyldig grund til at ophæve nultolerancen", siger IA-formand og regeringsleder Kuupik Kleist ifølge avisen Sermitsiak.

Kuupik Kleist blev uden modkandidat genvalgt med stemmerne fra alle 48 delegerede og skal lede partiet i et år med hele tre valg: valg til Lanstinget den 12. marts samt valg til kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser.

Arbejdsløshed

Grønlands høje arbejdsløshed stod på landsmødets dagsorden.

- Den alt for høje arbejdsløshed er også IA's problem. IA skal være med til at finde et rabiat bekæmpelsesmiddel, der kan nedbringe disse ulyksalige tal, sagde Josef Therkildsen, næstformand i Grønlands LO (SIK) på landsmødet.

Der er knap 3000 arbejdsløse ud af en befolkning på 57.000. Arbejdsløsheden er omkring otte procent af arbejdsstyrken, skriver Avisen.dk.

SIK kritiserer, at arbejdsgivere henter udenlandsk arbejdskraft og opfordrer regeringen skal få styr brugen af udenlandsk arbejdere.

- For det første kan det ikke have sin rigtighed, at vi her i landet har ansat et sted mellem 300 og 400 mennesker fra hovedsagelig Thailand og Filippinerne til at løse opgaver i restaurationsbranchen, på grillbarer og endvidere til at udføre rengøringsarbejde, sagde Josef Therkildsen.

Han mener at mange arbejdsgivere har fundet et smuthul i udlændingelovgivningen, og at udlændingene udnyttes. De arbejder i op til 60 timer om ugen.

Storskalalov

Spørgsmålet om arbejdspladser i Grønland er også aktuelt i forbindelse med gennnemførelsen af 'Storskalaloven', der lægger rammerne for udenlandske virksomheders minedrift og industri i Grønland. I loven er der en omdiskuteret paragraf, som åbner for, at udenlandske investorer kan tage sin egen arbejdskraft med i anlægsfasen og aflønne den efter overenskomster indgået med en fagforening i hjemlandet.

Det begrænser grønlandsk fagbevægelses adgang til at organisere arbejdere og indgå overenskomster med de udenlandske virksomheder.

Blandt andet kinesiske virksomheder forhandler om minedrift i Grønland, og det har fået partiet Venstre i Danmark til at kræve "time-out" - altså at Grønlands myndigheder stopper forhandlingerne med de kinesiske investorer:

- Der er en langt større geopolitisk interesse. De kan være interesseret i at få en bastion i det arktiske område. Det er jo det, den politiske kamp går ud på i øjeblikket, har Venstres Claus Hjort Frederiksen sagt til Berlingske.

 Men Grønland bestemmer selv over sine råstoffer, lyder det fra Grønland:

- Frygten for kinesiske investeringer ... virker dobbeltmoralsk, når Danmark samtidig selv gør alt for at tiltrække investeringer netop fra Kina, skriver IA's medlem af Folketinget Sara Olsvig i en kronik i Information.