14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vil fortsætte politisk afklaring

DKP til kongres

Vil fortsætte politisk afklaring

I denne weekend samles DKP til kongres i Valby. Her skal der ikke først og fremmest diskuteres kommunistiske samling men behovet for en politisk afklaringsproces, mener formand Henrik Stamer Hedin.

DKP afholder sin partiets 35. kongres, og formanden, Henrik Stamer Hedin, betegner den som "helt udramatisk og rutinemæssig".
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

I denne weekend samles Danmarks Kommunistiske Parti, DKP, til kongres i Valby i København. Det er partiets 35. kongres, og formanden, Henrik Stamer Hedin, betegner den som "helt udramatisk og rutinemæssig".

 De kommunistiske partier i hele Europa befinder sig i en situation, hvor de ikke ved, hvad de skal gøre og gribe i. Det synes vi er vigtigt at arbejde med.
Henrik Stamer Hedin, formand

– Vi har ikke fastlagt et egentligt hovedspørgsmål, men skal diskutere fortsættelsen af vores almindelige arbejde. Og så skal kongressen tage stilling til en række indkomne forslag, som stritter i både øst og vest, siger han til Arbejderen.

Et af forslagene går på, at DKP skal ophæve dobbeltmedlemskab i forhold til Enhedslisten - med en overgangsperiode på tre år. I forslaget argumenteres med, at Enhedslistens politik kommer mere og mere i modstrid med DKP's principper, særlig i forhold til modstanden mod EU. Og at en afskaffelse af dobbeltmedlemskabet vil fremme enheden med K-partierne.

Henrik Stamer Hedin forventer dog ikke, at kongressen vil beskæftige sig særlig meget spørgsmålet om kommunistisk samling.

– Det vil vi helst undgå, da vi har brugt så lang tid på det de seneste år. I stedet vil vi lægge vægten på den politiske afklaringsproces, som der er så hårdt brug for, siger han og tilføjer:

– De kommunistiske partier i hele Europa befinder sig i en situation, hvor de ikke ved, hvad de skal gøre og gribe i. Det synes vi er vigtigt at arbejde med, siger han.

Blandt opgaverne i de kommende tre år vil derfor være, at fortsætte partiets strategiarbejde og vedtage et program for et selvstændigt Danmark uden for EU. Til kongressen er der også et forslag om at udarbejde et nyt program for det socialistiske Danmark. Diskussionen af dette program skal løbe over de kommende seks år.

Også partijubilæet i 2019, hvor det er 100 år siden DKP blev stiftet, skal der afsættes kræfter til. Fra Midtjysk Distrikt er der stillet et forslag om at afholde en landskonference i anledningen af 100-året for at diskutere de historiske erfaringer med aktionsenhedens metode.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. sep. 2018 - 07:00   21. sep. 2018 - 07:10

bi@arbejderen.dk