VC-regeringen binder sin fremtidige udlændingepolitik helt op på hvad Dansk Folkeparti vil være med til

Antallet af udlændinge der kommer til Danmark skal begrænses.
Sådan lyder det erklærede formål med det forlig om udlændingepolitikken, som Dansk Folkeparti og regeringen nåede til enighed om tidligere på ugen.
Dansk Folkeparti erklærer begejstret, at der spares masser af penge på grund af de ekstra stramninger der nu er aftalt. I næste åndedrag får vi naturligvis at vide, at pengene skal gå til bedre velfærd for os rigtige danskere.

Det er slemt nok, at forliget indeholder en række yderligere stramninger i forhold til det lovforslag, der blev fremlagt af regeringen tidligere på året.
Men det værste er, at Venstre og Konservative med den nye aftale binder sig op på et meget tæt samarbejde med Dansk Folkeparti om fremtidige initiativer på udlændingeområdet.
Det fastslås, at de to parter løbende skal diskutere mulige initiativer på området, ligesom regeringen skal redegøre overfor Dansk Folkeparti om virkningerne af udlændingepolitikken. I efteråret 2003 skal der laves en vurdering af, om stramningerne har virket efter hensigten.
Det betyder kort sagt, at Dansk Folkeparti, også i fremtiden, vil få afgørende indflydelse på udlændingepolitikken.
Denne indflydelse giver VC-regeringen til et parti, hvis ledende medlemmer er kommet med udtalelser som for eksempel:
- Islam er en terrororganisation, der prøver at opnå verdensherredømme ved vold.
- Muslimerne venter bare på, at de er mange nok til at slå os ihjel.
- Alle indvandrere skal udvises tre generationer tilbage, hvis en i familien er kriminel.

Det siger noget om, hvad det er for en kamp vi står overfor de kommende år.
En af de nye stramninger der er kommet igennem betyder, at flygtninge fremover kan komme til at opholde sig endnu længere tid på et asylcenter.
I dag er det sådan, at den kommune der skal tage sig af en flygtning, efter at vedkommendes sag er behandlet, skal sikre en bolig indenfor tre måneder. Fremover skal det blot ske 'snarest muligt'.
Med boligmanglen rundt omkring i landet er det ikke svært at se, hvad det betyder. De flygtninge som allerede har levet i måneder, måske år på et asylcenter, skal vente endnu længere på, at få noget de kan kalde et hjem. Det er ikke svært at forestille sig, hvad det betyder for integrationen.

Argumentet fra Dansk Folkeparti er, at det ikke er rimeligt, at udlændinge kommer før danskere, der har ventet i måske 15 år på en bolig.
Det er selvfølgelig under ingen omstændigheder rigtigt, at nogen skal vente så længe på en lejlighed. Men som sædvanlig gør Dansk Folkeparti det til en modsætning mellem udlændinge og danskere. Problemet er, at der i årevis er bygget for få lejeboliger, som almindelige mennesker kan betale.
Og regeringens kurs på dette område vil gøre problemet endnu større. De økonomiske tommelskruer på kommunerne betyder blandt andet, at der bliver bygget mindre, mens planer om at privatisere almene boliger og indføre fri husleje sætter yderligere fart over en udvikling, hvor de fattigste danskere sammen med flygtninge og indvandrere bliver de store tabere.
Det var det Pia Kjærsgaard skulle ændre på, hvis boligmanglen bekymrer hende så meget.

Oveni de nye stramninger er det værd at bemærke, at alle de kraftige forringelser der ligger i regeringens lovforslag bevares uændret.
Det betyder blandt andet, at flygtninge de første syv år i landet er henvist til en særlig lav kontanthjælp. I nogle tilfælde svarer den til kun halvdelen af den hjælp, der er minimum i dag. Altså et afgørende brud med den hidtidige socialpolitik, hvor kontanthjælpen er blevet betragtet som eksistensminimum. Regeringens argument er, at det vil få flygtningene i arbejde, så de lærer at klare sig selv.
Dertil skal der gå over dobbelt så lang tid, før en flygtning eller indvandrer kan få opholdstilladelse. I dag er grænsen tre år, den hæves til syv år.
Det bliver også langt sværere at få ret til familiesammenføring med en ægtefælle fra udlandet. Blandt andet skal begge parter være født 24 år.

Der har været relativt lidt offentlig debat om disse meget grelle forslag, som kommer midt den bunke af forringelser og nedskæringer, som regeringen har ladet hagle ned over os alle sammen siden sin tiltræden.
Det er vigtigt, at kampen mod ændringerne på udlændingeområdet bliver en del af den fælles modstand mod regeringens hærgen, som er ved at vokse frem med rodfæste først og fremmest i fagbevægelsen og de aktive arbejdspladser.
Det er også medlemmer af fagforeningerne, der vil blive ramt af de uhyrlige stramninger. Ligesom alle i hele samfundet vil blive ramt af det sorte menneskesyn og den socialpolitiske model der nu tegner sig.
Det haster med at tage kampen op, udlændingeloven ventes vedtaget i løbet af denne måned.