Er nationalstaten ubrugelig som ramme for venstrefløjens kamp? Det emne vakte livlig debat på et møde i Slagelse.

Gør venstrefløjen klogest i at revidere sin holdning til EU? Er kampen for national selvstændighed et overstået fænomen?
Disse spørgsmål blev livligt diskuteret, da en del af Slagelses venstrefløj for et par uger siden mødtes til debat om venstrefløjen og EU.
Initiativtageren til mødet er DKP Vestsjælland, som nu melder sig på banen igen efter adskillige år på sidelinjen.
Der er tilstrækkeligt meget sprængstof i aftenens emne til, at det lykkes at samle et lille, men bredt udvalg af Slagelses organiserede venstrefløj. En håndfuld unge dukker også op.
Enhedslistens EU-ordfører Keld Albrechtsen, der er én af indlederne, har sørget for opvarmningen. Hans oplæg 'Venstrefløjens EU-politik' udløste en stormfuld debat op til Enhedslistens årsmøde i april. Den borgerlige presse tog oplægget som et tegn på, at Enhedslisten følger efter SF ind på den glidebane, der fører væk fra EU-modstanden. Men da Keld Albrechtsens ny EU-politik kom til afstemning, fik den dog kun fire stemmer.

National selvstændighed skiller vandene
På Slagelse-mødet indleder Keld Albrechtsen med et vigtigt spørgsmål, som straks skiller vandene: Nemlig om venstrefløjen stadig kan bruge nationalstaten som ramme for kampen? Han er selv meget tvivlende overfor dette:
- Danmark har mistet suverænitet, og den suverænitet kommer aldrig tilbage. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, fastslår Keld Albrechtsen.
Hans argumenter går i to retninger: De store koncerners grænseoverskridende aktivitet, og de utallige regler og direktiver, som EU har vedtaget.
- EU har en umådelig mængde lovgivning. Nogen siger, der er 80.000 sider. Det er kapitalisternes lovgivning, siger han.
Selvom venstrefløjen ikke bryder sig om indholdet, så mener Keld Albrechtsen, at der ikke er noget at gøre. Vi må acceptere, at direktiverne er kommet for at blive.
- Problemet er, at det ikke lader sig gøre at føre al den lovgivning tilbage til nationalstaterne, erklærer han.
Konsekvensen må efter hans opfattelse være, at venstrefløjen begynder at arbejde aktivt for at EU bliver demokratisk.
- Venstrefløjen bliver nødt til at arbejde for, at den overstatslige magt bliver organiseret i demokratiske rammer. Hvis vi overser det, er der ikke nogen der kræver demokrati, siger Keld Albrechtsen, mens han kigger bekymret ud på tilhørerne.

Højrefløjen står klar
Svend Erik Christensen fra DKP's landsledelse er ikke enig. Han mener, at kampen for national suverænitet stadig bør spille en stor rolle for venstrefløjen. Han minder samtidig om, at vi skal huske at sætte nationale kampe i et internationalt perspektiv.
- Jeg har fornemmelsen af, at nogen på venstrefløjen har fået det her galt i halsen. Nogen tror, at national selvbestemmelse er lig med national chauvinisme, siger DKP'eren fra Roskilde.
Svend Erik Christensen tilføjer, at det vil hjælpe, hvis venstrefløjen får klassevinklen ind i debatten. Han husker også på, at indvandrerfjendtlige kræfter som Dansk Folkeparti, står parat til at udnytte det hul som opstår, hvis venstrefløjen vender ryggen til EU-modstanden og kampen for national selvstændighed.
- Jeg synes at venstrefløjen er ved at spille EU-modstanden over i hænderne på højrefløjen, siger Svend Erik Christensen.
Den tredje indleder er Morten Rytter fra SFU's Slagelse-afdeling. SF's unge betegner sig ikke længere som 'EU-skeptikere', men som 'EU-positive'. Den udvikling hælder Morten Rytter også til, selvom han godt kan se EU's mange fejl. Han mener dog, at venstrefløjens kamp fortsat bør tage udgangspunkt i nationalstaten:
- For her er demokratiet. De fleste folkelige bevægelser arbejder også inden for nationalstaten, siger Morten Rytter.
Han frygter, at de rå markedsmekanismer får endnu mere magt, hvis højrefløjens fremgang fortsætter.

Selvbedrag eller realisme
EU kan ikke ændres eller demokratiseres. EU er og bliver kapitalens Europa og har ambitioner om at blive en ny stormagt, fastslår Svend Erik Christensen.
- Det er en illusion, at EU kan laves om. Det er selvbedrag, når nogen tror, at EU kan drejes eller bruges i kampen. Grundlæggende er det en institution, der er opbygget for kapitalen, siger han og gennemgår udviklingen fra Fællesmarkedet til dagens politiske union.
Keld Albrechtsen gentager sine synspunkter fra debatten op til Enhedslistens årsmøde. Han afviser, at han er blevet EU-tilhænger. Det handler om at se realiteterne i øjnene.
Enhedslistens EU-ordfører spår, at den danske venstrefløj risikerer at stå uden indflydelse, hvis vi hænger fast i kampen for national selvstændig. Den tid er kommet, hvor vi må acceptere, at Danmark afgiver suverænitet på visse områder, hævder han. Keld Albrechtsen nedtoner EU-modstanden, fordi han vil noget helt tredje. Nemlig en international linje, hvor målet er overnational regulering på verdensplan, og noget der minder om en verdensregering.
Svend Erik Christensen afviser ikke, at den øgede internationalisering kræver nytænkning fra venstrefløjen. Han mener dog ikke, at EU kan bruges som værn mod globaliseringen, eller som modpol til det store magtcenter USA. For EU er selv en del af dette spil.
- Op gennem 90'erne har EU prøvet mere og mere at tilpasse sig den globalisering, der er sket. EU vil gerne været ét af de store magtcentre, som findes, påpeger han.

Indvandrerpolitik i EU
Keld Albrechtsen fastslår, at de enkelte lande ikke er i stand til at bremse højrebølgen. Den danske venstrefløj kan efter hans opfattelse heller ikke hamle op med Dansk Folkeparti, medmindre vi accepterer, at Europa eller EU får fælles indvandrerpolitik.
Svend Erik Christensen minder dog om, at der er en anden vigtig grund til, at Dansk Folkeparti har fået vind i sejlene, og det er unionsmodstanden. Det bliver ofte overset, og i stedet bliver der kun snakket om, at årsagen er partiets fjendtlige holdning til indvandrere og flygtninge.
Ifølge Keld Albrechtsen er hovedårsagen til højrefløjens fremgang udbredt angst for indvandring. Og Danmark har, efter hans mening, kun chance for at styre indvandringen, hvis det sker gennem EU.
- Vi vil kun have legal indvandring, understreger han.
Han hævder også, at venstrefløjen begår en stor dumhed, hvis vi bekæmpe EU's krav om, at arbejdskraften skal være mobil på tværs af grænserne.
- Det fælles arbejdsmarked er kommet for at blive. Schengen er kommet for at blive, fastslår Keld Albrechtsen.
Han erkender, at for enden af det hele ligger den fælles mønt. Den er han stadig modstander af, fordi den ikke er retfærdig. Hvis den var knyttet til en solidarisk socialpolitik og 'røde konvergenskrav', så tingene anderledes ud, påpeger han.
- Fuld beskæftigelse. Det er det vi altid har kæmpet for. Jeg vil gerne se dem, der tør sige, at det ikke skal være venstrefløjens krav, advarer Keld Albrechtsen.