22 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hvor går grænsen for USA´s krigspolitik

Hvor går grænsen for USA´s krigspolitik

Lørdag, 18. maj, 2002, 00:00:00

USA mener at have patent på, hvor og hvornår der skal være krig og fred

Udtalelse af Murerarbejdsmændenes Fagforening, Århus
Vores fagforening har altid været mod krig og terror og går ind for fredelig sameksistens verden over. Det er derfor med den største bekymring, vi følger udviklingen på den internationale arena. USA mener at have patent på, hvor og hvornår der skal være krig og fred.
Vi siger nej til krig og terror og kan kun opfordre alle til at sætte den globale udvikling på dagsordenen. Kun ved at løse fattigdomsproblemerne verden over kan man løse terrorangrebene mod den vestlige verden. De vestlige lande har et meget stort ansvar for, at dette sker, og vi tilsiger vor støtte til blandt andet ATTAC-bevægelsens bestræbelser for at løse den 3. verdens fattigdomsproblemer.
Amerikanerne har truet med at udvikle krigen i Afghanistan til amerikansk indgriben blandt andet i Irak, Nordkorea og andre steder, hvor de mener deres særinteresser er truet. Hvor går grænsen?
USA havde også en finger med i det mislykkede kup i Venezuela, fordi de ikke syntes om, at regeringen havde samhandel med Cuba, som de blandt andet forsynede med olie. Deres interesse for retten til olieudvindingerne overalt i verden er bestemmende for deres politik.
SiD's opbakning til Boykot Israel Kampagnen har vor fulde støtte. Alene det, at en lokal SiD afbestilling af en ordre på 75.000 kroner kan få den internationale jødiske reaktion til at iværksætte en smædekampagne mod en ansat i forbundet, sender et tydeligt signal om, hvilke kræfter det palæstinensiske folk er oppe imod.
Vi fordømmer staten Israel som en aggressiv besættelsesmagt. I 35 år har Israel holdt Gazastriben, Vestbredden og Østjerusalem besat.
I stedet for stiltiende at acceptere og reelt understøtte denne aggression burde USA og dets allierede i Vesteuropa, herunder den danske regering, øjeblikkeligt kræve Israels tilbagetrækning fra de besatte områder.
En retfærdig og holdbar fred i Mellemøsten indebærer oprettelsen af en palæstinensisk stat.

Vedtaget på generalforsamlingen den 24. april.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. maj. 2002 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp