Politikerne skal fastholdes på at gennemføre en forbedret og positiv arbejdsskadereform

Debat af arbejdsskadeforeningerne LFA og AVS

Vi vil gerne have flere til at deltage i debatten. Vi vil gerne præge debatten. Vi vil arbejde på at fastholde politikerne på deres positive løfter om en Arbejdsskadereform.
Vi opfordrer regeringens Arbejdsskadeudvalg om at fastholde principperne i den tidligere regerings forslag angående, hvordan en arbejdsskade skal vurderes i forhold til en anerkendelse.
Specielt opfordrer vi de fagforeningsrepræsentanter i Arbejdsskadeudvalget, som tidligere er fremkommet med positive og rigtige forslag om at fastholde denne linie i udvalgsarbejdet.
I forbindelse med debatten om en nødvendig Arbejdsskadereform, har Reformgruppen (under arbejdsskadeforeningerne) udarbejdet dette notat i forbindelse med vores møder med de politiske partier på Christiansborg, beskæftigelsesministeren, repræsentanter fra LO og DA, og arbejdsmarkedsudvalget i Folketinget.

Vores mål: At få gennemført en samlet Arbejdsskadereform. Alternativet: Er at få gennemført så mange nødvendige ændringsforslag som muligt, til gavn for de skadelidte og samfundet som helhed.
Hvad er vigtigt: At få vedtaget en social og retfærdig reform.
For nuværende er lovforslaget fra den tidligere regering det mest positive og gennemarbejdede forslag.
Regeringens mærkesag om en kortere sagsbehandlingstid og en samlet afgørelse angående anerkendelse og erstatning. Det er ikke det vigtigste.
Vi skal have mere kvalitet i afgørelserne, hellere en lidt længere sagsbehandling med saglige og velunderbyggede delafgørelser frem for hurtige 'hovsa'-afgørelser, som derefter bliver anket.

Sagsbehandlingstiden kan nedbringes: Med en klar og retfærdig fortolkning af hvad er en arbejdsskade, bliver det lettere at træffe afgørelser angående anerkendelse af arbejdsskaden (arbejdsulykke eller erhvervsbetingede lidelser).
En anerkendelse har stor menneskelig/psykisk betydning for den skadeslidte, men også betydning for betaling af medicin og behandling, hvilket kan fremskynde helbredelse og tilbagevendelse til arbejdet.
Mange lavindkomstgrupper har ikke råd til dyr medicin og behandling i længere tid, det går ud over økonomien og dermed familien.
Arbejdsulykker: Fortolkningen bør være mere enkel og klar, anerkendelse skal ske, når der er sket en: Ulykke med skadelig påvirkning til følge, i forbindelse med udførsel af arbejde for en arbejdsgiver.
'En arbejdsulykke: Når der opstår en fysisk eller psykisk skade i forbindelse med udførsel af arbejde for en arbejdsgiver. Skaden kan opstå her og nu, men det kan også være en skadelig påvirkning, som indenfor fem arbejdsdage udløser en fysisk eller psykisk skade.'
Begrebet pludselige løfteskader skal slettes i lovgivningen.

Erhvervssygdomme: Alle lidelser som er opstået på grund af det arbejde som udføres for en arbejdsgiver, skal anerkendes. Såfremt det ikke lægeligt kan bevises, at lidelsen er opstået af andre årsager.
Tvivlstilfælde skal altid forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, udvalget skal have mulighed for at udsende inspektører til en nærmere gennemgang af den pågældende arbejdsplads hvor lidelsen kan være opstået. Udvalget skal have mulighed for at bruge Bedriftssundheds-tjenesten BST eller de Arbejdsmedicinske klinikker, til at lave en uvildig redegørelse for den pågældende arbejdsproces.
Det skal undersøges om der skal tilknyttes et fast personale til udarbejdelse af sagerne inden de bliver forelagt udvalget.
Erhvervssygdomsudvalget skal ligge direkte under Beskæftigelsesministeriet.
Såfremt Arbejdsskadestyrelsen ikke vil forelægge en sag for udvalget, bør en sådan afgørelse kunne forelægges for Den Sociale Ankestyrelse til afgørelse.

En arbejdsskadesag skal altid kunne genoptages: Hvis der opstår væsentlige ændringer i den skadelidtes forhold, herunder helbredsforhold, eller hvis der fremkommer ny viden af betydning for sagen.
Personale: Der bør ansættes ekstra personale til at hjælpe med at bearbejde de sager, som stadigvæk ikke er færdigbehandlet, både i Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse, således at der forhåbentligt hurtigt bliver rent bord angående sager, som hører under den gamle lovgivning.
Anmeldelse: Fremover kan der nøjes med en formular til anmeldelse. Udarbejdelse af denne bør sættes i gang øjeblikkeligt i et hurtigt arbejdende udvalg, med jurister og repræsentanter fra LO og DA.

Refusion: Efter at arbejdsskaden er blevet anerkendt, skal forsikringen refundere de udgifter som skadeslidte har til medicin og behandling, som er lægeligt begrundet. Det uanset om udgifterne er afholdt inden anerkendelsen, men som har været lægeligt begrundet på grund af skaden eller lidelsen, denne refundering/betaling skal fortsætte så længe, det er lægeligt begrundet, uanset om sagen er afsluttet i Arbejdsskadestyrelsen.
Lindrende medicin og behandling, som ikke direkte er helbredende, men som efter en lægelig vurdering er en vigtig del af selve helbredelsen/behandlingen, skal også fremover refunderes.
Det bør også undersøges om hvilke former for alternativ behandling, der kan godkendes som refusionsberettiget.
Angående refusion af medicin og behandlingsudgifter: Vi kan ikke godkende forslaget om et engangsbeløb til dækning af fremtidige udgifter for skadelidte, der bør udstedes et 'betalingskort' til brug på apotek og hos behandlere, ligesom et dankort, men således at betalingen kommer fra forsikringen eller arbejdsskadestyrelsen. På et sådant kort kan der også indføres et økonomisk loft, samt at kortet kan tages op til revision efter behov eller mindst hver femte år.
Mén-erstatning: Såfremt Arbejdsskadestyrelsen hurtigt kan vurdere at der er et mén på mindstfem procent men er usikker på størrelsen, foretages der en midlertidig afgørelse og beløbet udbetales, en midlertidig afgørelse skal ikke sendes i partshøring og kan heller ikke ankes, først når den endelige afgørelse foreligger, skal der være partshøring og anke mulighed.

Erhvervsevnetabserstatning: Det skal klargøres at skadeslidte reelt skal have tilkendt den mistede indtjening, som skadeslidte havde før ulykken eller lidelsen bevirkede at skadeslidte mistede evnen til at opretholde sin indtjening. Erstatningen skal reguleres i forhold til, hvad skadeslidte ville kunne have tjent, såfremt arbejdsskaden ikke havde hindret skadeslidte i at udføre sit erhverv.
Erhvervsevnetabserstatning skal udbetales ved sygemelding på grund af arbejdsskaden samt under arbejdsprøvning - revalidering - fleksjob. Og ved tilkendelse af førtidspension med baggrund i arbejdsskaden.
Der kan indføres et loft på størrelsen af den årlige udbetaling af erhvervsevnetabserstatningen på for eksempel 400.000 kroner. Dette beløb skal reguleres i forhold til lønudviklingen i samfundet.
De sociale myndigheder udbetaler sygedagpenge/revalideringsydelse, indtil erhvervsevnetabserstatningen begynder, denne erstatning udbetales med tilbagevirkende kraft til første sygedag. Myndigheder kan kræve de sociale ydelser tilbageholdt i erstatningen fra forsikringen.
Såfremt skadeslidte påbegynder erhvervsarbejde, skal erstatningen reguleres i forhold til den aktuelle indtjening og i forhold til, hvad skadeslidte ville kunne have tjent, såfremt arbejdsskaden ikke havde hindret dette.
Erstatningen bortfalder også ved overgang til efterløn eller folkepension.

Oplysninger: Arbejdsskadestyrelsen bør selv indhente oplysninger fra diverse myndigheder vedr. oplysninger om indtægt i forbindelse med fastsættelse af erhvervsevnetabserstatning, det sendes til skadelidte som kan godkende eller rette oplysningerne. I dag går der meget unødvendig tid med at indhente oplysninger fra arbejdsgiver og skadelidte, hvorefter der alligevel bliver indhentet kontrol oplysninger hos myndighederne.

På Reformgruppens vegne: Kurt A. Nissen Arbejdsskadeforeningen AVS, Jasminvej 7, 4200 Slagelse Tlf. 58 52 47 21, E-mail: avsnissen@mail1.stofanet.dk
Sekretariat for Reformgruppen: Landsforeningen For Arbejdsskadede LFA v/ Annelise Spaabæk Hasselurten 19, 7500 Holstebro, Tlf. 96 10 01 38, E-mail: spaabaek43@mail.com