EU har uden juridiske argumenter og helt grundløst stemplet kurdere som terrorister
Kommentar afImdat Yilmaz, formand for Fey-Kurd
Kurdernes historie rækker 5000 år tilbage, og vi er et af de ældste folkeslag i verden. På trods af dette bliver vi ikke registrerede som kurdere i de lande, vi bor i, og i de samme lande er kurdisk et forbudt sprog. Forleden i Izmir blev ni forældre anholdt af de tyrkiske myndigheder for at have givet kurdiske navne til deres børn. Forældrene anklages for at have tilkendegivet deres støtte til separatisme ved at bruge kurdiske navne.
En minibuschauffør i Kurdistan er dømt tre år og ni måneders fængsel for at have lyttet til et kassettebånd med kurdisk musik i sin bus.
Endnu et grotesk tilfælde er, at en lokal journalist i Kurdistan blev dømt sammenlagt ni års fængsel for at have skrevet om den lokale guvernørs forbud mod, at hunde svømmer i havet, fordi det er fornærmelse mod islam.
Overnævnte eksempler er krænkende mod menneskeheden og er statsterrorisme, som udføres af Tyrkiet i dag mod kurderne.
Trods overgreb mod kurderne og overtrædelser af menneskerettigheder i Tyrkiet, har EU i år valgt at sætte kurderne på terrorlisten. Dermed har EU legitimeret Tyrkiets brutale fremfærd og undertrykkelse i Kurdistan. EU har uden juridiske argumenter og helt grundløst stemplet kurdere som terrorister.
Det er en historisk fejltagelse. Da listen blev offentliggjort sendte Tyrkiet straks en liste over organisationer og enkeltpersoner i EU, som de ønskede retsforfulgt. Tyrkiet mener, at disse organisationer støtter terrorisme. Blandt disse kan vi nævne Helsinki-watch i Danmark.
Undertrykkelsen af kurderne førte i 70'erne til dannelsen af PKK, som blev omdrejningspunktet i kurdernes kamp for anerkendelse og på længere sigt eget land eller en eller anden form for autonomi i det østlige Tyrkiet.
Kampen havde mange facetter og en af dem var væbnet opstand mod den tyrkiske undertrykkelsesmagt. Fra Tyrkisk side blev enhver form for kurdisk opstand stemplet som terrorisme og eksistensen af et kurdisk folk benægtet.
Det har således kostet 30.000 mennesker livet, at et ikke-eksisterende folk ønskede deres fundamentale rettigheder.
Efter lang tids interne diskussioner opgav PKK for tre år siden den væbnede kamp, for at skabe rammer for en fredelig løsning af konflikten. Det er derfor fuldstændigt uforståeligt, at PKK nu sættes på 'terrorlisten'.
I 'kampen mod terrorisme' har det været målet at få bevægelser til at afstå fra at bruge vold og i stedet vælge forhandling og politisk pres som middel til at opnå reformer. Og man må spørge er det ikke præcis, hvad kurderne gør eller har gjort gennem de sidste tre år?
Ville der ikke lige præcis være en oplagt politisk mulighed for at understrege, at hvis bevægelser opgiver at bruge vold er Europa villig til at støtte rimelige og retfærdige krav.
Åbenbart ikke, for svaret er nu, efter at PKK har opgivet væbnet kamp, en øget kriminalisering. Ja blot det at skrive dette brev vil efter terrorlovgivningens vedtagelse blive opfattet som støtte til terrorisme.
Men stemplingen af kurderne som terrorister ændrer ikke ved, at den tyrkiske stat fortsat forhindrer os i at opnå anerkendelse som et folk, og at basale menneskerettigheder forsat ikke eksisterer i Tyrkiet.
Og hvordan forestiller den danske regering sig, det nu skal være muligt at arbejde politisk for en ændring af disse forhold, når det gøres til noget kriminelt.
Vi finder det forkert og uretfærdigt, at EU har sat PKK på terrorlisten, for PKK har afsluttet den væbnede kamp og vil gerne løse konflikten på en fredelig måde. Det er uforstående at sætte et parti på en terrorliste, der har valgt demokratiske metoder. I øvrigt har PKK nedlagt sig og reorganiseret sig under navnet Kadek, der har til formål at løse det kurdiske problem på en demokratisk måde.
Vi mener, at stemplingen af PKK som terrororganisation, vil kriminalisere herboende kurdere, som deltager i en legitim politisk kamp. Med denne lov vil det blive hårdt straffet, hvis man støtter en befrielseskamp.
Vi håber, at EU i fremtiden vil rette sin fejl ved at tage PKK ud af listen, og vil fremme løsningen af det kurdiske problem. Vi mener, at EU har en historisk opgave og et medmenneskeligt ansvar til at hjælpe med at løse det kurdiske problem.
Vi kurdere ønsker retfærdighed. EU skal ikke lukke øjnene for undertrykkelsen i Kurdistan. Dette kan kun opnås ved at demokratisere Tyrkiet.
Støt kurdernes retfærdige kamp!
Nej, til terror og krig, ja til fred!
Frihed for Öcalan og fred i Kurdistan!
Fey-Kurd er Sammenslutningen af Kurdiske foreninger I Danmark.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278