´Bare en skide hjemløs´. Med disse ord har en 24-årig ung mand i Odense med stor klarhed defineret sin holdning til nogle af samfundets allersvageste og mest ulykkeligt stillede. Det var ´bare´ en hjemløs (undskyld: bare en skide hjemløs), han en lørdag aften fandt det for godt at forulempe, fordi manden ´lå og flød´, hvor han selv skulle gå
af Kristian Kristiansen, Odense
Nu er det faldet vicekriminalkommissær Lydiksen Laursen, Odense, for brystet, at vagthavende har refereret den 24-åriges erkendelse af at være 'faret lidt voldsomt frem'. Offeret, 'den skide hjemløse', følte sig forståeligt nok drastisk forulempet, og efterfølgende blev den unge psykopat så ramt af hans medbragte brødkniv.
Det er naturligvis ifølge våbenloven ikke tilladt at løbe rundt med knive af den længde, men så er alt vist også sagt. At offeret nu er sigtet for drabsforsøg, og at overfaldsmanden foreløbig synes at være sluppet med skrækken, er en trist kommentar til både retspraksis og den uudtalte offentlige opinion. Herregud, det var jo bare en skide hjemløs!
Det er muligt, det vil støde en og anden bedsteborger, at jeg personligt helt klart ved, hvor min sympati ligger i dén sag. Den ligger hos offeret, og offeret er den hjemløse.
Under normale omstændigheder formodes folk at have ret til at forsvare både hus, hjem og liv - men hvis man nu ikke har de to første? Hvis man bare er 'en skide hjemløs', og éns liv omtrent er éns eneste ejendom? Skal retten til selvforsvar ikke også gælde ham? Eller skal retssikkerheden kun være et ord i et lovleksikon, et ord der kun har praktisk betydning for folk med tag over hovedet?
Jeg er rystet, og jeg er harmfuld. Det er hårdt nok, at vi har så mange hjemløse, som vi nu engang altså har i samfundet. Men jeg vil under ingen omstændigheder acceptere, at de hjemløse også skal være hjemløse for loven.
At Ritzaus Bureau i en pressemeddelelse oven i købet fastslår, at den hjemløse mand nu har 'fået tag over hovedet' i tre dage, finder jeg direkte forargerligt, forkasteligt og smagløst. Det svarer til at føje spot til skade. Livet er ikke en vits, når man er hjemløs.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278