Stålvalseværket skal bevares, men det kræver politisk handling og vilje
af Jørgen Tved, Frederiksværk
En hel utrolig udvikling kan i denne tid opleves i Frederiksværk. Lokale politikere fra alle partier optræder som grædekoner, der hændervridende fortæller, at byens dage som industriby om kort tid er et overstået kapitel. Alle vender de blikket mod himmelen og håber på mirakler nemlig, at en eller anden fremmed skal overtage og videreføre Stålværket.
Er der virkelig ikke så meget mandfolk i de lokale politikere og for den sags skyld også blandt de faglige tillidsfolk, at de i fællesskab vil rejse sig og slå i bordet og fortælle, at Stålværket skal bestå, om ikke på anden måde så ved, at staten træder til og sørger for, at Danmarks største genbrugsvirksomhed fortsat skal omsmelte gamle biler, cykler og andet metalskrot, til noget nyt og brugbart.
Regeringen har udarbejdet en plan for, hvordan 87.000 skal komme i arbejde i de nærmeste år. Hvis den samme regering ikke kan se skriften på væggen og handle derefter, så er det nok snarere 90.000, der skal skaffes arbejde til.
En af de nye lokale politiske begavelser, Ole S. Nielsen fra Dansk Folkeparti, har foreslået, at vi bruger de politiske kanaler for at bevare Stålværket, alt imens ham beskylder socialdemokraterne for at være årsagen til den truende lukning.
Det er nok ikke tiden til en negativ lokal strid, men Ole S. Nielsen skylder vel at forklare, hvad hans og regeringens støtteparti vil gøre for at sikre Stålværkets fremtid. Hvad med hans politiske kanaler.
Kurt Dannesøen fra det konservative parti mener også, at stålbyen fortjener politisk velvilje. Store og smukke ord - men kun ord hvis ikke de lokale konservative får deres partifæller i regeringen til at forstå budskabet og bruge deres magt.
Ole Donner, der efterhånden har udviklet sig til en Rasmus Modsat, har også opgivet kampen for de mange arbejdspladser og den rigtige miljømæssige måde at løse landets skrotproblemet på.
Han vil bygge attraktive boliger for folk med en stor tegnebog, hvor arbejderne så kan tjene deres brød som skopudsere og butlere. At grunden, hvor de attraktive boliger skal bygges, er dybt forurenet, er ikke noget Donner-problem. Han ved nemlig, der er ler i undergrunden.
Steen Hasselriss, Venstres lokale politiske komet siger også, at vi har brug for Stålværket i Frederiksværk. Så rigtigt som det er sagt, men kan han ikke med Ole S. Nielsen og Kurt Dannesøen i hånden og tage på Christiansborg og fortælle regeringen denne sandhed.
Socialdemokraterne må da også leve op til deres ansvar som et arbejderparti. Jeg er ikke i tvivl om, at Klaus Hækkerup, iøvrigt den eneste fra Folketinget, bruger mange kræfter på at tale Stålværkets sag. Men som det blev sagt på mødet, socialdemokraterne fornylig holdt her i byen, så er det kræfterne i EU og de regler som EU har vedtaget, der er hindringen for den rigtige løsning, nemlig at staten træder til.
Vi må vel have lov at slå fast, at regler, der er skabt er mennesker, vel også kan ændres af mennesker, men måske skulle de tage problemet op i det såkaldte EU-parlament. Man påstår jo, at også denne forsamling arbejder seriøst for at nedbringe arbejdsløsheden.
I øvrigt savner jeg den socialdemokratiske top i kampen for Stålværket. Hvad siger Nyrup og Svend Auken for eksempel, eller betyder 1100 arbejdspladser ikke noget for dem. Og på samme måde med fagbevægelsens top. Både SiD og Dansk Metal bør vel bruge hele deres magt og indflydelse i denne sag.
Og endelig arbejderne på Stålværket, der lige nu virker handlingslammet. Byen har brug for, at I gør en indsats for at bevare de mange arbejdspladser og Frederiksværk som industri by.
I kan arrangere møder og demonstrationer. I kan alene eller sammen med andre medvirke til, at politikerne får en varm sommer ved at rende regering og folketingsmedlemmer på dørene. I kan samle hele byens befolkning i den fælles kamp, der er nødvendig for at 'råbe' politikerne op.
Kampen for Stålværket kan kun vindes, hvis den samlede by i fællesskab fortæller, at det er byens hjerte og puls, man nu vil standse, og at vi absolut ikke vil finde os i et sådan attentat.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278