Hvor ydmyg skal man være? Det er blevet legitimt at kalde folk terrorister, mens det er strafbart at kalde folk racister. På denne og mange andre måder indskrænkes frihederne.

Grundlovsdag er blevet en hel fridag. Jo mindre grundlov jo mere fridag - ser det ud til. Dagen blev fejret ved at lukke hele butikken mens blæsten truede med at rive dannebrog af stængerne. 5. juni er en dag hvor der bruges store ord. 'Vi skal have en ydmyg holdning til magten...' sagde Fogh. Men hvem er magten? Befolkningen eller fremmede magter?
Indimellem diskuteres det om grundloven skal revideres. Grundloven er ikke længere i overensstemmelse med EU eller den er blevet for støvet, hedder det. Almindeligvis er det en meget bogholderiagtig tilgang til grundloven, der lægges for dagen.
Der kan være mange gode grunde til at revidere grundloven. For det første kan bestemmelsen om selvbestemmelsen skærpes, så den sikrer en højere grad af demokratisk kontrol med udviklingen. Det vil selvfølgelig bringe os på kollisionskurs med EU. Men sådan er det - grundloven kan ikke tilfredsstille alle hensyn.
For det andet er grundloven i sit væsentlige indhold ikke ændret stort siden, den blev vedtaget i 1949. 60 af de 89 bestemmelser er identiske med den gamle grundlov. I mellemtiden er der sket en kolossal udvikling. Allerede i det forrige århundrede har klassekampen sat de sociale rettigheder på dagsordenen.
Det var en kamp der fortsatte og var en væsentlig årsag til det såkaldte velfærdssamfund. Også en række menneskerettigheder er blev tilkæmpet og indgår menneskerettighedserklæringen fra 1948 og den europæiske menneskerettighedskonvention af 1992. Disse erklæringer er langt mere vidtgående end den danske grundlov.
Også på en række andre områder har samfundet udviklet sig. Der er dannet nye normer og forventninger med krav om medbestemmelse, tryghed og åbenhed. Arbejde, en god bolig, et rigt kulturliv, sundhed og miljø, uddannelse og studier og så videre er alt sammen noget som virker indlysende.
Dette og meget andet kunne vi godt tænke os at få skrevet ned som grundlovssikrede rettigheder og garantier. Det kan ske i samme ånd som den gamle grundlov, som understregede visse forhold, for at sikre sig mod at udviklingen kunne trille baglæns.
Desværre er det sådan, at udviklingen i dag både består af en bevægelse fremad og en stærk bevægelse baglæns. Fogh-regeringen - der ønsker at omgå magten med ydmyghed - er gået til angreb på det meste af det, som jævne folk ville anse for grundlovsværdige rettigheder.
Selvfrihedsrettighederne, som ellers var centrale i den gamle og stadigt gældende grundlov, er under kraftig beskydning.
Terrorpakken er vedtaget, og den åbner for en lang række indskrænkninger i de demokratiske rettigheder. Politiske organisationer kriminaliseres og stemples som terrorister. Det kan hurtigt blive kriminelt at vise solidaritet med folkelige bevægelser i andre lande der kæmper for deres kultur og rettigheder.
Hvor ydmyg skal man være? Det er blevet legitimt at kalde folk terrorister, mens det er strafbart at kalde folk racister.
På denne og mange andre måder indskrænkes frihederne. Det offentlige rum er under stigende kontrol. Det er for eksempel ikke uden videre muligt at gennemfører lovlige demonstrationer, hvor som helst.
Internettets global landsby er for længst omringet - først af Echelon og nu helt åbenlyst af den danske regering som følge af vedtagelsen af terrorpakken. I det hele taget er medierne under voksende kontrol, og stort set ikke underlagt grundlovssikrede rettigheder.
De demokratiske rettigheder og rettigheder i det hele taget, er på den måde i stigende grad underlagt EU og USA. Nu forstår vi, hvad Fogh mener, når han siger, at vi skal 'have en ydmyg holdning til magten'. Ydmygheden har netop vist sig i form af et dybt buk og en ordentlig slat penge.
Danmarks deltagelse i udviklingen af afløseren for F 16-flyet er nu sikret. Det nye fly - Joint Strike Fighter F35 bliver støttet med ca. en milliard kroner. Den interessante nyhed er, at A P Møller-gruppen betaler hovedparten af de 170 millioner kroner fra virksomhederne. Den resterende del betales af Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Forsvaret.
'Vi gør det, for at projektet overhovedet bliver til noget' siger Jess Søderberg fra A P Møller og tilføjer, 'Vi har en erhvervsmæssig interesse i opgaven, og samtidig har man fra både Forsvaret og Forsvarsministeriets side har lagt stor vægt på, at Danmark deltager, og det kan vi kun bifalde.'
Andre lægger ikke skjul på at projektet der i alt løber op i over tusinde milliarder kroner vil kaste nogle kontrakter af sig. Erhvervsfremmestyrelsen har tidligere vurderet, at der ligger ordrer til dansk industri for op mod syv milliarder kroner i projektet.
Det er muligt at dansk industri kan score nogle ordre fra de amerikanske flyfabrikker. Erfaringerne fra F 16 flyene - hvor det samme cirkus blev gennemspillet med megaforventninger til hvad dette projekt kunne give af arbejdspladser og så videre - har vist, at det ikke holder.
Og hvis det gør, så ligger der allerede mere eller mindre en forpligtelse til at købe et større antal af disse fly. Ikke til en milliard eller syv milliarder, men mange milliarder kroner.
Det er en kæmpe investering i en magt som langt fra er ydmyg. Dét kan man beslutte. Og regeringen vil med garanti bruge disse krigsfly til at sætte NATO's, EU's eller USA's magt igennem i ydmyge regioner. Der står med garanti ikke noget i disse landes grundlov om at andre magter har ret til bombe dem. Men der står heller ikke noget i vores grundlov om, at vi har ret til at bombe andre eller udøve pression mod andre lande og folk.
Men vi gør det - og det er endnu en grund til at få den grundlov lavet om.