I øjeblikket er der i Danmark én forsøgsmark med gensplejsede roer - det er en for mange

af Søren Egge Rasmussen, Århus

Loven, der tillader udsætning af genmodificerede organismer (GMO'er = GM-afgrøder), er blevet ændret af Folketinget. Alle partier på nær Enhedslisten stemte for lovændringen.
Lovbehandlingen har været under al kritik - minister og ministerium har behandlet sagen som en ren ekspeditionssag fra EU. Først til sidst er Folketingets større partier begyndt at vågne op og har været med til at kræve, at fødevareministeren skal fastsætte regler, der indenfor EU-lovgivningen rammer stærkt begrænser spredningsrisikoen til andre marker, herunder økologiske marker.
Inden at reglerne laves, har fødevareministeren lovet at lave en strategi for sameksistensen mellem GM-afgrøder, konventionelle afgrøder og økologiske afgrøder.
Loven fastlægger ikke, hvordan landbrug og natur beskyttes mod forurening fra GM-afgrøder og fastlægger heller ikke krav om, at landmænd, der vil dyrke gensplejsede afgrøder, skal tegne forsikringer, som kan dække økonomiske tab for andre, hvis skaden sker.

Erfaringerne fra Mexico og Canada viser, at generne spredes hurtigere og mere omfattende end forventet. Økologiske landmænd og konventionelle landmænd, der ikke ønsker at dyrke gensplejsede planter, skal ikke have fordyret deres produktion af det gensplejsede landbrug.
Det store spørgsmål er nu, hvilke metoder fødevareministeren og miljøministeren vil anvise til at sikre, at GMO ikke spredes til andre afgrøder. To forskningsrapporter, bestilt af og udført for EU-Kommissionen, konstaterer begge, at man ikke har den fornødne viden til at sikre mod spredning.

I fire måneder hemmeligholdt Kommissionen den ene af disse rapporter, fordi den var 'kontroversiel'. Det kontroversielle var blandt andet denne konklusion:
'yderligere forskning er nødvendig for at skaffe eksperimentelle data om gen-flow for raps, majs, kartofler og andre afgrøder, som ikke har været belyst i dette studie'.
Fødevareministeren har næppe de oplysninger, som forskerne ikke har, og derfor er Enhedslisten meget skeptisk over for, om ministeren kan leve op til sit løfte.

EU-rapporten peger også på de store omkostninger, der vil være nødvendige til forsikring mod tab, hvis afgrøder alligevel smittes, og de lige så store udgifter til kontrol af afgrøder.
Det er uhyre vigtigt, at vi holder regeringen fast på, at GMO-debatten ikke er slut her i landet. Når fødevareministeren skal til at lave regler og strategier, bør forbrugere, landmænd og miljøorganisationer være med til at præge debatten og udforme vilkårene for fremtidens landbrug samt kravene til naturbeskyttelse. Fødevareministeren har lovet, at arbejdet skal ske på 'et oplyst grundlag og i dialog med offentligheden'.
Enhedslisten mener, at Danmark skal vælge at satse på et GMO-frit landbrug og styrke omstillingen til økologisk og biodynamisk landbrug. Indenfor forædling af afgrøder og yderligere avlsarbejde kan der opnås store resultater uden brug af gensplejsning. Forskning og forædling skal målrettes udvikling af økologiske landbrug.

Kun fire lande i verden har for alvor satset på dyrkning af gensplejsede afgrøder og skaderne i form af gensplejsede gener, der spredes til flora og afgrøder, er uoprettelige. Andre lande som for eksempel Brasilien har valgt den GMO-fri vej og har nu en stor eksport af GMO-fri soya.
Forbrugerne har krav på åbenhed og ordentlig mærkning af fødevarer så det både kan ses om animalske produkter er produceret med brug af GMO-foder og om en vare indeholder GMO-plantedele. Hvorfor må forbrugerne ikke få af vide, at stort set alt traditionelt svinekød, kyllinger, æg og mælk er fremstillet med foder fra gensplejset soya? Kun den økologiske produktion er GMO-fri.
Fødevareministeren nævner i sin udtalelse til ændringer af loven at 'kommerciel dyrkning af GM-afgrøder stiller landbrugserhvervet over for en række udfordringer og muligheder'.

Udfordringerne er imidlertid udelukkende problemer, som kan få uoverskuelige konsekvenser for fødevareproduktionen, fødevareeksport og naturen, hvis generne slippes løs. Mulighederne i gensplejsning er indtil nu svære at få øje på.
Hvad er det geniale i at manipulere planter frem, som kan tåle giftstoffer og sprede resistens overfor gift til vilde planter? Eller gøre majsplanter giftige for visse insekter? I en forsvarlig landbrugsproduktion arbejder man med naturen og ikke mod naturen.
Befolkningen har med god grund dyb mistillid til gensplejsede planter og de få store skruppelløse firmaer, som tjener penge på genmanipulationen og produktion af giftstoffer. Det er vigtigt, at mistilliden og modstanden vokser, så vi kan forhindre, at flere gensplejsede afgrøder slippes fri. I øjeblikket er der i Danmark én forsøgsmark med gensplejsede roer - det er en for mange.

Søren Egge Rasmussen er folketingskandidat for Enhedslisten.