Åbent brev til Karen Sunds, som er blevet dømt for at kalde Pia Kjærsgaards politik for racistisk

Kære Karen Sunds.
Jeg synes ikke, der er grund til i dette indlæg at komme ind på Pia Kjærsgaard og racistiske tilbøjeligheder. Jeg vil ikke komme med sammenligninger til fortidens nazistiske styre. Det styre som led så forsmædeligt et nederlag ved de allieredes sejr i 2. verdenskrig i 1945.
Hvorfor nævne de linier, der går fra nazisternes overgreb på andre racer og trosretninger til nutidens hetz, overgreb og afstandtagen.
Jeg synes heller ikke, jeg vil nævne de udtalelser som en af Pia Kjærsgaards åndsfæller ud i fremmedhetzen i sin tid kom med, - at de fremmede skulle smides ud af fly uden faldskærm. Jeg vil heller ikke komme med sammenligninger til latinamerikanske fascister, som udførte en bestialsk endlösnung og konkret smed anderledes tænkende ud af fly uden faldskærm.
Hvorfor nævne en uendelig lang opremsning af historie, som er præget af den ene races eller nations opfattelse af overherredømme. Når det i sit grundlag stort set kun handler om forsmåede mænds og kvinders mindreværdskomplekser.
Hvorfor i det fredelige Dannevang komme ind på nazistiske læger som Mengele, som rent bogstaveligt ledte efter gener i mennesker uden bedøvelse, når det ikke det fjerneste ligner den politik, som Pia Kjærsgaards parti fører.
Måske fordi racisterne ikke startede med den politik, som de endte med.
Det, der startede som hans kamp, blev manipuleret til at blive alles kamp. Kampen mod de fremmede. Hans kamp, som han gjorde til 'min kamp', var meget genialt garneret med en evig fisken i rørte vande.
En genial evne til hele tiden, at blande sig i problemer der optog masserne. Og skridt for skridt vandrede han og masserne mod det evige spørgsmål - om den endelige løsning, eliminering - udslettelse af de fremmede.
Som skrevet i indledningen, så vil jeg ikke komme ind på Pia Kjærsgaard og racistiske tilbøjeligheder.

/ Niels Erik Danielsen, Høng