I stedet bør der satses på et solidarisk pensionssystem, betalt over skatten, hvor de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder.

af Pernille Rosenkrantz-Theil, MF, Enhedslisten

Pensionsbranchen er kommet i krise. Flere pensionsselskaber kan ikke leve op til de garantier om forrentning af pensionsindbetalingerne, som de har givet. På lidt længer sigt trues flere selskaber med fallit.
Denne krise viser, at de lovede garantier om vækst i pensionen år efter år bygger på kviksand. Forudsætningen for disse garantier er store stigninger i aktiernes værdi år efter år. Den nuværende krise er udtryk for, at forholdsvis små fald i aktiernes værdier truer dette system med sammenbrud.
Det kan få alvorlige konsekvenser for mange mennesker: i første omgang at opsparerne får væsentligt mindre udbetalt, end de var blev lovet; i værste fald at de lider samme skæbne som de ansatte i den amerikanske Enron-koncern, hvor hele pensionsopsparingen gik tabt efter selskabets fallit.
Det understreger det totalt forfejlede i at basere folks pension på resultaterne af spekulation i aktier og obligationer. Socialdemokratiet og SF, som sammen med fagbevægelsen bærer hovedansvaret for denne udvikling, burde nu kunne se, at der er brug for et kursskifte i pensionspolitikken.
I øjeblikket har vi en en skattesubsidieret pensionsopsparing, hvor de rigeste får den største støtte og de største pensioner. I stedet bør der satses på et solidarisk pensionssystem, betalt over skatten, hvor de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder, og som er løsrevet fra spekulationsgevinster... og spekulationstab.
Det betyder, at folkepensionen skal sættes op, som Enhedslisten foreslog ved behandlingen af finansloven for 2002. Til gengæld bør fradragsretten for indbetalinger til pensionsopsparing afskaffes - i første omgang for de største indbetalinger, som typisk indbetales af de mest velhavende danskere.