Vi er på vej tilbage til tiden før erklæringer om menneskerettigheder
Skildpadde piler af sted hen over sandstranden. Den følges af hundredvis af andre nyudklæggede små skjolddyr på vej mod havet i fuldmånens lys. Dyreprogrammer fylder godt i mediernes sendeflade. Aber og delfiner er kælediggerne.
Men dyrelivet er hårdt og nådesløst. Småskildpadder i flokke, småfisk i stimer og andre med mange fjender bliver spist i store mængder til glæde for de fortærende. Kun de færreste når at blive fuldvoksne.
I de seneste år er der fokuseret på en ny morale for dyrelivet - et nyt værdisæt så at sige. Den går i korthed ud på, at det er en fiks indretning at de mange går under, så de få kan overleve. Det store spild er på den måde fuldstændigt nyttigt for artens overlevelse. Sådan er det nok.
Resultatet af det nu afsluttede topmøde i Johannesburg var et resultat af en sådan moral, der tilsyneladende passer fint til globaliseringens hårdhed og polarisering.
Ingen respekt for mennesker
Johannesburg var ikke blot nulpunktet i en række af globale konferencer uden den store effekt. Det var samtidig et skred videre i retning af en ny international dagsorden, hvor FN og denne type institutioner er kørt ud på et sidespor.
Den dagsorden som USA har presset igennem siden øst-blokkens kollaps er blevet en realitet. På EU's vegne bekræftede Fogh Rasmussen dette da han sagde, at tiden er løbet fra denne type konferencer.
Den ny dagsorden blev tydelig på konferencens sidste dag. USA's udenrigsminister Colin Powell blev buet ud. Dage forinden havde Zimbabwes leder Robert Mugabe høstet et stort bifald - på trods af at hen ikke er nogen eksemplarisk leder for den fattige del af verden.
'...jeg finder det fuldstændig grotesk at opleve en række af de såkaldte NGO'ere buhe af Powell, mens Mugabe forleden fik bifald til sin tale. Det skriger simpelt hen til himlen. Jeg har ingen respekt for mennesker der opfører sig på den måde. Det er tegn på politisk umodenhed og mangel på politisk forståelse', sagde vores statsminister.
Fogh forstår godt skellet og vælger side. Skellet mellem buh og applaus går nemlig mellem den fattige og den rige del af verden. Det er de førstnævnte, som Fogh temmelig arrogant kalder umodne og i øvrigt er uden hans respekt.
Dyrets kærlige blik
Fra nu af bliver modsætningerne tydeligere. Der er sket en intensivering af en langvarig global krig. De stærke - anført af USA - tager ikke hensyn til nogen. Allierer sig med hvem som helst. Med OPEC-landene når det gælder modstand mod krav om vedvarende energi. Med de fattige lande når det gælder miljøkrav. Med EU når det gælder om at tryne udviklingslandene på markederne. Og så videre.
Prisen er er høj. Topmødet battede intet, men var et spejl for verden. Sådan er verden.
Menneskerettighederne slår fast, at mennesket er sociale og kulturelle væsner, der respekterer hinanden og fungerer på grundlag af lighed. Det ser ud som om at vi er på vej tilbage til tiden før disse erklæringer, tilbage gennem civilisationen nærmende os dyreriget, hvor de manges undergang er de fås chance. Blot er artens overlevelse erstattet med overlevelsen for et økonomisk politisk system, der end ikke ejer dyrets kærlige blik.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278