Samvittighedserklæring underskrevet af en lang række amerikanske kunstnere, videnskabsfolk og religiøse ledere - der iblandt professor Noam Chomsky, musikerne Annisette og Thomas Koppel, skuespilleren Laurie Anderson, James Lafferty direktør i advokaternes sammenslutning og den religiøse leder Martin Luther King III.
'Lad det ikke blive sagt, at folket i USA ikke gjorde modstand da deres regering erklærede grænseløs krig og iværksatte hårde, nye undertrykkelsesformer.
Vi, der har underskrevet denne erklæring, anråber folk i USA om at gøre modstand mod den politik og den generelle politiske retning, der er opstået siden den 11. september 2001 og som udgør en stor fare mod menneskeheden.
Vi mener, at folkeslag og nationer har ret til at bestemme deres egen skæbne uden militær tvang fra supermagter. Vi mener, at alle mennesker som bliver tilbageholdt eller retsforfulgt af USA bør have den samme ret til en retfærdig rettergang. Vi mener, at spørgsmålstegn, kritik og anderledes holdninger bør værdsættes og beskyttes. Vi forstår at sådanne rettigheder og værdier altid er i fare, og at man må kæmpe for dem.
Vi mener, at samvittighedsfulde mennesker må tage et ansvar for hvad deres egne regeringer gør - vi må først og fremmest modsætte os den uretfærdighed der bliver begået i vores navn. Derfor anråber vi alle amerikanere om at modsætte sig den krig og undertrykkelse, som Bush-administrationen har sluppet løs i verden. Vi vælger at kæmpe på menneskehedens side.
Også vi så med rædsel de frygtelige begivenheder den 11. september udfolde sig. Også vi sørgede over de tusinder af uskyldige døde og rystede på hovedet af de grufulde massakrer - selv mens vi huskede lignende scenarier i Bagdad, Panama City og - for en generation siden i Vietnam. Også vi tilsluttede os den oprørte spørgen fra millioner af amerikanere om, hvorfor sådan noget kunne ske.
Men sørgetiden var knap nok begyndt, da de øverste ledere i landet lancerede en hævnens ånd. De opstillede et forsimplet manuskript om 'godt mod ondt', som blev taget op af en føjelig og intimideret medieverden. De fortalte os, at det at spørge om hvorfor disse forfærdelige begivenheder var hændt nærmede sig forræderi. Der skulle ikke være nogen debat. Der var per definition ingen gyldige politiske eller moralske spørgsmål. Det eneste mulige svar skulle være krig i udlandet og undertrykkelse hjemme.
I vores navn, og med næsten enstemmig opbakning fra Kongressen, angreb Bush-administrationen ikke bare Afghanistan men tiltuskede på det mest arrogante sig og sine allierede retten til at lade militær magt regne ned over et hvilket som helst sted på en hvilken som helst tid. Denne brutale undertrykkelse er blevet følt fra Filippinerne til Palæstina, hvor israelske tanks og bulldozere har trukket et frygteligt spor af død og ødelæggelse efter sig. Regeringen gør sig nu åbent klar til en totalkrig mod Irak - et land som ingen forbindelse har til de horrible begivende den 11. september. Hvilken verden vil dette blive, hvis den amerikanske regering får en blankochek til at droppe kommandoer, snigmord og bomber, hvor som helst den måtte ønske?
I vores navn har den amerikanske regering skabt to klasser internt i USA: dem som i det mindste har lovning på de grundlæggende rettigheder i amerikas juridiske system, og dem som ikke længere ser ud til at have nogen rettigheder overhovedet. Regeringen samlede over 1000 indvandrere op og holdt dem tilbage i skjul og usikkerhed. Hundreder er blevet deporteret og hundreder andre vansmægter stadig i dag i fængslerne. Dette slår de berygtede koncentrationslejre for japanske amerikanere under 2. verdenskrig. For første gang i årtier vælger integrationsprocedurerne bestemte nationaliteter ud til ulige behandling.
I vores navn har regeringen lagt et undertrykkelsens åg på befolkningen. Præsidentens talsmand advarer folk om at 'passe på hvad de siger'. Systemkritiske kunstnere, intellektuelle og professorer ser deres synspunkter blive fordrejede, angrebet og undertrykt. Den såkaldte 'patriotiske lov' - sammen med en bunke lignende forholdsregler på regeringsniveau - giver politiet omfattende nye beføjelser til eftersøgning og overvågning, som - hvis de overhovedet bliver ført opsyn med - kun bliver det af hemmelige organer under de lukkede domstole.
I vores navn har de udøvende myndigheder tilranet sig stadigt flere af regeringens roller og funktioner. Militære domstole, med utilstrækkelige regler for bevisførelse og ingen appelret til de almindelige domstole, bliver sat i værk på den udøvende magts ordre. Grupper af mennesker bliver erklæret for 'terrorister' ved et enkelt pennestrøg fra præsidenten.
Vi må tage landets højtstående officerer alvorligt, når de taler om en krig, som vil vare i en generation og når de taler om en ny hjemlig orden. Vi står over for en ny åbenlyst imperialistisk politik mod verden og en hjemlig politik som frembringer og manipulerer angst med henblik på at beskære rettigheder.
De seneste måneders hændelser er en dødelig kurs, som må erkendes som det den er og bekæmpes. Alt for mange gange i historien har mennesket ventet indtil det var for sent at kæmpe imod.
Præsident Bush erklærede: 'enten er i med os, eller også er i imod os.' Her er vores svar: Vi nægter at lade dig tale for hele det amerikanske folk. Vi vil ikke opgive vores ret til at sætte spørgsmålstegn. Vi vil ikke sælge vores samvittighed for et hult løfte om sikkerhed.
IKKE I VORES NAVN, siger vi.
Vi nægter at være en del af disse krige og vi tager afstand fra enhver påstand om at krigene føres i vores navn og for vores velfærd. Vi rækker en hånd ud til de i verden som lider under denne politik; vi vil vise vores solidaritet i ord og handling.
Vi, der har underskrevet denne erklæring, anråber alle amerikanere om at finde sammen og rejse sig mod denne udfordring. Vi bifalder og støtter de kritiske spørgsmål og de protester som finder sted nu, samtidig med at vi anerkender behovet for meget, meget mere for faktisk at kunne stoppe dette altødelæggende krigstogt. Vi lader os inspirere af de israelske reservesoldater som under stor personlig risiko erklærer at 'der ER en grænse' og nægter at deltage i besættelsen af Vestbredden og Gaza.
Vi styrkes også ved de mange eksempler på modstand og samvittighed i tidligere tiders USA; fra de som kæmpede mod slaveriet med oprør og fra de som bekæmpede krigen i Vietnam ved at nægte at adlyde ordrer, ved at yde modstand og være solidariske med modstanderne.
Lad os ikke tillade den beskuende verden at fortvivle over vores stilhed og mangel på handling. Lad istedet verden høre vores opråb; vi vil modsætte os krigsmaskineriet og undertrykkelsen og anspore andre til på alle mulige måder at gøre det samme.'
Oversat af Dagbladet Arbejderen.
Læs selv mere på: www.notinourname.net/pledge.html
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278