Hvis SiD også vil være lokomotiv i udviklingen af dansk fagbevægelse, må vi som minimum kræve, at ingen valgte/ansatte kan beklikkes i sin embedsførelse
Åbent brev af Jord- og Betonarbejdernes Fagforening
Jord- og Betonarbejdernes Fagforening har på bestyrelsesmødet den 19. august diskuteret den senere tids skriverier i dagspressen angående SiD.
På trods af løfter om, at det eneste brådne kar (læs: Villy Strube) nu er fortid, har vi måttet opleve berettige angreb på både forbundsformand Poul Erik Skov Christensen og andre højt gagerede tillidsvalgte i forbundet.
SiD's reaktioner har været forudsigelige. Først afvisning - siden delvise indrømmelser, og til sidst generelle opstramninger over for alle valgte/ansatte i SiD.
Denne gradvise indrømmelse af misbrug af medlemskontingenter og position rejser for os følgende spørgsmål:
* Hvordan kan man som tidligere opmåler 'skønne' 135.000 kroner forkert i forbindelse med en ombygning?
* Hvorfor er Poul Erik Skov Christensen det eneste kendte eksempel på, at der går fem år fra arbejdets udførelse til regningen udskrives i kooperationen J&B Byggeproduktion?
* Den forhenværende forbundsformand, Anker Jørgensen, valgte at lægge den første SiD-skole i 'bilernes by'. Hvorfor valgte Poul Erik Skov Christensen at købe sin bil i J&B Byggeproduktion i stedet for at handle i Silkeborg?
* Er det sandt, at J&B Byggeproduktion finansierer forbundsformandens rejseaktiviteter?
* Hvordan kan man syv år som forbundsformand acceptere, at højtlønnede valgte/ansatte har misbrugt rabatordninger i forbindelse med private rejser?
Ovenstående spørgsmål er ikke kun rejst i dagspressen. De er i høj grad rejst af de medlemmer, der er fundamentet i SiD.
I en tid, hvor organisationsprocenten er faldende, hvor rekrutteringen af nye tillidsrepræsentanter bliver stadig mere problematisk, har vi ikke behov for troværdighedsproblemer i forbundsledelsen.
Vi må kræve, at SiD's hovedbestyrelse er sig sit ansvar bevidst og sammen med Poul Erik Skov Christensen træffer den eneste mulige beslutning: Poul Erik Skov Christensens afgang.
Hvis SiD også vil være lokomotiv i udviklingen af dansk fagbevægelse, må vi som minimum kræve, at ingen valgte/ansatte kan beklikkes i sin embedsførelse.
Den indsats de tusinder valgte SiD'ere dagligt udøver - som sikkerhedsrepræsentanter og som tillidsrepræsentanter, lider ubodelig skade under indtryk af forbundsledelsens manglende hæderlighed.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278