ILO-rapport erkender, at fem tusinde arbejdere dør hver dag af skader og sygdomme, som de pådrager sig i produktionen

af Ole Larsen
To millioner arbejdere dør hvert år af de skader eller sygdomme, som de pådrager sig i produktionen, må den Internationale Arbejdsorganisation (International Labour Organisation-ILO) erkende i den seneste ILO-rapport.
Arbejdsulykker ligger bag 350.000 arbejderes død og omkring 1.650.000 mennesker dør som en følge af de skader eller sygdomme, som de pådrager sig under arbejdet. 5000 arbejdere må hver dag lade livet for at holde produktionen igang.
Videre skriver ILO, at asbest, kemikalier, støv og stråling er nogle af årsagerne til sygdomme, som kan føre til døden eller livslange lidelser for arbejderklassen. (Kilde: Dagens Arbete udgivet af Svenska Metallarbetareforbundet).
ILO -rapporten giver dog bare et indtryk af de ofre, som arbejderklassen yder i selve produktionen. Otte timer er som bekendt ikke hele livet.
Det blev indskrevet i fagforeningsfanerne som: '8 timers arbejde - 8 timers fritid - og 8 timers hvile'.
Men i dag går en stor del af fritiden til at transportere sig til og fra arbejdet. Og det er desværre et faktum, at antallet af trafikofre også må tælles i millioner.
Hovedårsagen til den blodige trafik-situation skyldes, at de storkapitalistiske bil- og lastbilproducenter som de amerikanske Ford Motor og General Motors, de tyske Daimler-Chrysler (Mercedes) og Volkswagen (Scania-lastbiler), Japanske Toyota og svenske Volvo Truck Corporation har fået gennemført deres politik om at overføre en stadig større del af godstrafikken fra den mere sikre, miljø- og samfundsøkonomisk mere rigtige jernbanetrafik til landevejstrafik med stadig større lastbiler.
Også monopolernes salg af personbiler er øget ved, at kollektivtrafikken både med tog, busser og færger er blevet nedprioriteret - (Scandinavian link... Øresundsbroen). Det har resulteret i en øget privatbilstransport.
Denne situation som de nævnte multinationale monopoler tjener på har betydet et stadig øget antal trafikdøde, hvoraf de fleste kunne reddes.
Det er også en kendsgerning, at arbejdsgivere jorden rundt bruger fascistiske dødspatruljer og lejemordere for at skaffe sig af med fagligt aktive arbejdere, eller arbejderklassens politiske ledere. Hvor mange arbejdere, der hver dag bliver ofre for denne kapitalistiske terror, er ikke med i ILO-rapporten, men det handler om flere hundrede arbejdere hver dag.