Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti ser stort på FN´s erklæring om menneskerettigheder

af Lotte Hansen, San Salvador, El Salvador
Mens vi svinger pisken over udvalgte ulande og straffer disse landes fattige med fratagelse af ulandsbistanden, begrundet i manglende demokrati og frihed, så blev et dansk lovforslag vedtaget i al hast inden Folketingets sommerferie.
Den vedtagne lov er en del af regeringens 'udlændinge-pakke', som begrænsningerne så smukt er blevet kaldt. Men her er ikke tale om milde gaver, men om et invaliderende indhug i den personlige frihed. Under dække af at forhindre tvangsægteskaber og øget indvandring har regeringen Venstre-Konservative med støtte fra Dansk Folkeparti frataget danske statsborgere retten til frit at vælge sin ægtefælle.
I medfør af lov nummer 365 af 6. juni 2002 skal en dansk mand eller kvinde,
som agter at gifte sig med en ikke dansk statsborger, sikre sig at begge er fyldt 24 år. Før en eventuel tilladelse til at bosætte sig med sin ægtefælle i sit eget fædreland skal der foretages en individuel vurdering af ægteparrets samlede tilknytning til Danmark sammenholdt med tilknytningen til et andet land.
Og kun hvis parrets tilknytning til Danmark vurderes at være størst, gives der opholdstilladelse. Den formastelige, hvis udkårne er af anden etnisk herkomst, skal stille 50.000 kroner som økonomisk sikkerhed til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter og endelig må den herboende ægtefælle ikke have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven det seneste år forinden en eventuel opholdstilladelse.Vel knapt siden enevælden har en dansk statsmagt foretaget så personlige krænkende indgreb i danskernes højt besungne frihed.
Jeg har selv for mange år siden i en alder af 22 år giftet mig med en 'etnisk' dansker. I ved sådan en med en svensk farmor, en polsk mormor, en farfar fra Skælskør og en morfar, som er efterkommer af en spansk soldat. Med andre ord: en rigtig dansker - næsten lige så ærke-dansk, som vores kongefamilie, der vel er indbegrebet af det mest danske vi har.
Jeg har mit på det tørre og giftede mig, mens jeg stadig havde retten til at vælge, så min harme dækker ikke over egne behov. Men jeg bliver harm på mine børns og mine øvrige medmenneskers vegne, når man i Grundtvigs fædreland kan fratage menneskene en af de mest fundamentale menneskerettigheder: retten til at gifte sig med sin udvalgte.
I FN's verdenserklæring om menneskerettigheder - vedtaget den 10. december 1948 - hedder det i artikel 16:
'Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og stifte familie. De har krav på lige rettigheder med hensyn til indgåelse af ægteskab, under ægteskabet og ved dettes opløsning.'
Disse internationale rettigheder har danske statsborgere ikke længere. For fremtiden sørger et folketingsflertal bestående af V, K og DF for - i bedste STASI-stil - at styre og kontrollere danskernes ægteskabs-trang. Året er ikke 1984, som bebudet af hedengange Orwell og stedet er ikke det tidligere Østtyskland eller en såkaldt udemokratisk afrikansk republik, men det herrens år 2002 i lille Danmark - landet med en alenlang tradition for såvel demokrati som frihed.
Der var engang hvor jeg var stolt over mit fædreland i nord. En stolthed begrundet i vores ydmyge respekt for menneskets ret til selvbestemmelse og vores hjerterum.
Ja, der var engang... Nu præsenterer jeg mig hellere som europæer og håber at yderligere pinlige spørgsmål udebliver.