Den larmende tavshed efter mit indlæg viser efter alt at dømme, at det er et tabubelagt emne. Tabuer hører ikke venstrefløjen til.

af Freja Wedenborg, København
I et indlæg den 14. juni her i avisen skrev jeg om aktionsdagen mod USA's udenrigspolitik og mod krig og terror den 20. april i år.
I indlægget forsøgte jeg at starte en debat om en meget ubehagelig oplevelse, mange af demonstrationens deltagere havde: At højtråbende, fanatiske, rabiate, reaktionære muslimer med megafoner overtog demonstrationen med slagord som 'paradis åbn dine porte, martyrerne kommer', 'Allah er stor' og lignende stærkt religiøse udsagn som ingenting havde med demonstrationsparolerne om fred og international solidaritet at gøre.
Selv om de rent overdøvede demonstrationen i den del hvor jeg gik, havde de ikke på forhånd diskuteret deres bidrag med demonstrationsarrangørerne, og udover at skræmme og vildlede tilskuerne til demonstrationen, tog de således også os der gik med til indtægt for holdninger, vi ikke i forvejen var blevet informerede om ville blive udråbt.
Det kan man ikke tillade sig, uanset om man er nazist, fanatisk kristen eller muslim. Det er et problem, som vi har set før i forårets store bølge af demonstrationer til støtte for Palæstina.
Og da hverken ønsket om en selvstændig palæstinensisk stat eller den fuldstændige internationale solidaritet er blevet indfriet siden, kan problemet meget vel tænkes at blive aktuelt igen.
Selvfølgelig skal muslimerne ligesom alle andre have lov til at holde deres egne demonstrationer, med deres egne paroler og slagord. Men hvorfor reagerer vi ikke på samme måde, som vi ville gøre overfor rabiate kristne eller højreorienterede, når de blander sig i vores?
Den larmende tavshed efter mit indlæg viser efter alt at dømme, at det er et tabubelagt emne. Tabuer hører ikke venstrefløjen til. Derfor opfordrer jeg: Bryd tavsheden!