23 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Modstanden bliver styrket

Modstanden bliver styrket

Tirsdag, 10. september, 2002, 00:00:00

Folkemøde, konference for en ny politik og fortsat kamp for retten til eksklusivaftaler - sådan lyder nogle af beslutningerne fra weekendens faglige konference.

Udtalelse fra faglig konference i Århus
Konferencedeltagerne ved LO-Storbyernes, Fagligt Ansvars og CO-Arbejdspladsnetværkets konference
den 7. september vil bruge den kommende tid på at styrke indsatsen for en ny politik.

Der er enighed om:
Tillidsmandsnetværk
At gøre hvad der er muligt for lokalt, at opbygge tillidsmandsnetværk på tværs af det offentlig og private arbejdsmarked.
Konferencedeltagerne vil uanset om de kommer fra LO, FTF eller AC-området, gøre en indsats for, at etablere flere end de allerede eksisterende tillidsmandsnetværk, med det formål at genskabe mobiliseringen og den politiske debat på arbejdspladserne - herunder aktiveringsstederne.
Ansvar: Alle lokale fagforeninger og tillidsrepræsentanter, Fagligt Ansvar og LO-Storbyerne koordinerer.

Retten til eksklusivaftaler og blokade
Vi vil rejse aktiviteter mod regeringens forsøg på at svække fagbevægelsen.
Vi vil, som i forbindelse med deltidsloven, sende deputationer til Folketinget, der kan dokumenterer de problemer, der vil opstå ved lovindgreb. Og vi vil gennem oplysningsarbejde bringe regeringens politik, på disse områder, i mindretal i befolkningen.
Ansvar: Alle lokale fagforeninger og lokale tillidsmandsnetværk, Fagligt Ansvar og LO-Storbyerne koordinerer.

Samarbejde med andre folkelige organisationer
At indgå i samarbejde med andre organisationer der repræsenterer folkelige interesser. Vi vil forsøge at udvikle dialogen med de uddannelsessøgendes, lejernes, miljø og energiområdets og kunstens og kulturens organisationer samt indvandre- og ulandsorganisationer. Formålet er at koordinere synspunkter og handlinger, der kan føre til varige forandringer i landspolitikken.
Konferencen giver sin opbakning til et stort folkeligt møde for en ny politik gennemført på Christiansborgs Slotsplads lørdag den 5. oktober 2002 i et samarbejde med disse organisationer.
Konferencen opfordrer alle lokale fagforeninger og klubber til at etablerer en faneborg, der er er mindst ligeså stor som i marts, hvor 550 fagforeningsfaner var til stede.
Ansvar: Den storkøbenhavnske fagbevægelse, Fagligt Ansvar og LO-Storbyerne koordinerer.

Konference for en ny politik
At der arbejdes med at gennemføre en konference for udvikling af en NY POLITIK.
Konferencen planlægges gennemført i første kvartal 2003.
Konferencen planlægges i et fortsat samarbejde mellem LO-Storbyerne og Fagligt Ansvar.
Konferencedeltagerne er enige om, at styrke de nedsatte temagrupper på områderne: arbejdsmarked, uddannelse, miljø og offentlig sektor. Disse grupper forbereder konferencens oplæg til beslutninger. Der vil blive arbejdet på at inddrage arbejderpartierne i forberedelsen af konferencen.
Ansvar: Fagligt Ansvar og LO-Storbyerne.

Kommunal og amtskommunal økonomi
At sætte fokus på den kommunale og amtskommunale økonomi som er blevet beskåret som følge af regeringens skattestops garanti. Konferencedeltagerne giver opbakning til, at LO-Storbyerne og Fagligt Ansvar tager initiativ overfor gruppeformændene for Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten i de store byer.
Ansvar: Fagligt Ansvar og LO-Storbyerne.

Øvrige aktiviteter
Konferencen giver sin opbakning til, at der arbejdes videre med:
- En konference sammen med andre folkelige organisationer om finansloven.
- En arbejdsmiljøkonference arrangeret af temagruppen for arbejdsmiljø.
- En konference om den offentlige velfærd arrangeret af LO storbyerne og Fagligt Ansvar.
- Fagbevægelsen skal markere sin holdning ved det afsluttende EU-topmøde den 12. - 13. december.
- En landsdækkende aktionsdag i tilfælde af yderligere indgreb i den fri forhandlingsret.

Vedtaget af godt 800 tillidsfolk på konference i Århus Arena lørdag den 7. september.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. sep. 2002 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp