Lykkes det i DR, at komme igennem med denne Ny Løn Ultra, er vejen banet på det øvrige offentlige arbejdsmarked til usolidariske lønsystemer.

af Karen Stæhr, næstformand FOA Social- og Sundhedsafdelingen i Storkøbenhavn
Kernen i DR-journalisternes kamp, er nøjagtig den samme strid, som vi ansatte i amter og kommuner, har kæmpet med vores offentlige arbejdsgivere i adskillige år.
Striden står om balancen af den del af lønstigningerne, som arbejdsgiverne vil disponere over, og den del som medarbejderne vil have garanti for, fordeles efter objektive og gennemskuelige kriterier.
Vi ved, hvad vi taler om. Siden 1998 har vi haft Ny Løn, og vi har alt for mange eksempler på arbejdsgivere, der ikke har haft viljen til, at udmønte de personlige løndele. Nogle arbejdsgivere tror, at de skal dele lommepenge ud til 'datteren', alt efter hvor artig hun har været. Andre arbejdsgivere har simpelt hen været udygtige.
Uden sammenligning i øvrigt, med DR's 'stjerner' og 'vandbærere' er vores medlemmer i social- og sundhedssektoren levende beviser på, hvordan nogle medarbejdere har lettere adgang til lønstigningerne end andre. Ledere, mellemledere og ansatte tæt på beslutningstagerne har i de forløbne år fået deres løndele, og blandt dem findes ikke mange social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.
De ved, hvad det vil sige at komme sidst til forhandlingsbordet.
I foråret 2002 blev mæglingsforliget indenfor KTO vedtaget med et meget snævert flertal.
Modstanden gik hovedsalig på Ny Løn, fordi erfaringerne med dårlige resultater har sået mistillid til arbejdsgiverne. Desværre viste denne mistillid sig at være begrundet.
Allerede 1 1/2 måned efter indgik kommuner og amter en økonomiaftale med regeringen, som indebærer, at der reelt ikke er penge nok til Ny Løn til alle. Det er en trussel mod hele aftalesystemet.
Endnu har vi dog i vores lønmodel sikkerhed for, at tillidsrepræsentanterne forhandler lønningerne på arbejdspladserne. Vi har også stadig et sikkerhedsnet for et generelt lønløft til alle.
Med den lønmodel ledelsen i DR lægger op til, forsvinder det grundlæggende princip om indflydelse og solidaritet, og dermed er nogle af arbejdsmarkedets spilleregler tilsidesat.
Lykkes det i DR, at komme igennem med denne Ny Løn Ultra, er vejen banet på det øvrige offentlige arbejdsmarked til usolidariske lønsystemer. Vi bliver ikke forbavset, hvis det viser sig, at lignende 'gode ideer' trækkes op af skuffer og hives ud af skabe.
Derfor handler DR-journalisternes konflikt ikke kun om journalistiske arbejdspladser. Den handler om, at vi må forlange en lønpolitik, der respekterer de faglige organisationers ret til at varetage deres medlemmers interesser