Kollaps på aktiemarkederne river ellers sunde virksomheder med i faldet

Nyhedsanalyse af Karen Sunds, DKP/ML
Kollaps på aktiemarkederne river ellers sunde virksomheder med i faldet
Festen på børsen er ved at være forbi. Efter at aktiemarkederne har boomet uafbrudt gennem 1990'erne, - med enorme gevinster til spekulanter og aktieejere, er boblen nu sprunget. I denne uge har aktiekurserne styrtdykket i både USA og EU.
Hvordan skal vi, som almindelige arbejdere, se på dette? Har det nogen betydning for realøkonomien, vores job og indtægt, at spekulanterne lider tab på børsen?
Marx sagde i sidste århundrede om børskriser, at 'Sålænge deres værdiforringelse ikke er udtryk for virkelig stilstand i produktionen..., bliver nationen ikke en øre fattigere ved at disse sæbebobler af nominel pengekapital brister.'
Det var også rigtigt dengang. Men i dag har finansielle kriser med kollaps på aktiemarkederne, kolosalt negative effekter på den reale økonomi. Dette blev for alvor klart under den finansielle krise i Asien i 1997.
Mange virksomheder med en sund økonomi gik bogstaveligt talt konkurs over en nat, da aktiemarkederne kollapsede. I dag er finansmarkederne med til at gøre kapitalismen mere ustabil.
Men hvorfor kan aktiekurserne stige og falde så dramatisk?

Svaret på dét kan vi finde i Marx's Kapitalen. Hér forklares, hvordan aktiekapitalens fremkomst i sidste århundrede betød, at kapitalen får en dobbelteksistens:
Den eksisterer som realkapital, som bygninger og maskiner. Men derudover eksisterer den nu også i form af værdipapirer, som 'fiktiv kapital'. Den fiktive kapital kalder vi i dag virksomhedens markedsværdi, det vil sige den samlede værdi af virksomhedens aktier.
Den fiktive kapital er kendetegnet ved, at den ikke er bundet til realkapitalen. Derfor kan den fiktive kapital svulme op, selvom den bagvedliggende realkapital ikke har ændret sig.
I vor tids kapitalistiske økonomi er virksomhederne meget afhængige af, hvordan deres aktiekurser står på børsen, for dette afgør deres markedsværdi, og dermed deres adgang til at kunne få kredit. Mange virksomheder bruger de skyhøje aktiekurser som grundlag for at optage lån. Men derved bliver de sårbare, når boblen endelig springer, og kurserne styrtdykker.

Så længe højkonjunkturen buldrer derudaf, vil aktiekurserne naturligvis ligge højt. Men på et tidspunkt er markederne overfyldte, virksomhederne producerer til lager, profitten falder. Men aktiekurserne falder ikke; de fortsætter opturen længe efter.
Højkonjunkturen forlænges kunstigt ud over det tidspunkt, hvor krisen naturligt ville sætte ind. Det er nemlig en slags selvforstærkende cirkel: når profitten falder i den reale produktion, søger kapitalen andre græsgange.
De rigelige mængder ledig kapital får spekulationen til at eksplodere. Dette holder aktiekurserne på et kunstigt højt niveau. Dette betyder, at virksomhederne fortsat kan låne, selvom alle tegn på overproduktionskrisen for længst er tydelige.
Når boblen først springer, styrtdykker aktierne. I samme øjeblik dette sker mister virksomhederne markedsværdi, og mange af dem bliver insolvente og går konkurs, fordi har brugt de kunstigt høje aktiekurser til at optage gæld. Dette kaldes gælds-deflationskrise.